Hakket kød kan
bruges til andet end hakkebøffer, frikadeller og farsretter - Værs'go og smag hakket
kød i gryden HER!
Hvis du ikke kan
lide peberrod, kan du anvende reven emmentalerost i Peberrodsgryden.
Til 4-6 personer.
Tilberedningstid: ca 40 min. Ikke særlig fryseegnet.
# Ingredienser
300 g hakket oksekød
3 løg
50 g smør/margarine
1 kg melede kartofler
salt og peber
1 stykke frisk
peberrod
1 dl bouillon (af terning)
1 æg
1 æggeblomme
50 g bacon i skiver
1½ dl reven ost
* Fremgangsmåde:
1. Kog de skrællede
kartofler i vand uden salt.
Damp dem tørre og
mos dem.
Pisk 20 g smør i og
smag mosen til med salt og peber.
2. Brun det hakkede
kød i 20 g smør på en pande.
3. Pil løgene, hak
to af dem fint og kom dem på panden.
Spæd med bouillon og
smag til med salt og peber.
4. Riv peberroden og
kom halvdelen i kødblandingen.
5. Rør det hele æg
og æggeblommen i den letafkølede kartoffelmos.
6. Læg kartoffelmos
og kød lagvis i et smurt ovnfast fad.
Det øverste lag skal
være kartoffelmos.
7. Klip
baconskiverne i ½ cm strimler.
Skær det sidste løg
i skiver.
Drys bacon og løg (i
ringe) over retten sammen med den revne ost.
Fordel resten af
smørret i klatter ovenpå.
8. Stil fadet i
ovnen ved 200 °C, til overfladen er gylden.
9. Retten serveres
med en grøn salat og resten af peberroden i en skål.