Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kartofler, råstuvede
1 kg faste kartofler
ca 4 dl piskefløde
salt og hvid peber
evt. lidt reven muskatnød
*
Sådan laves Kartofler, råstuvede
1. Skræl kartoflerne.
Er de store, skal de skæres ensartede, næsten olivensmå.
2. Kog kartoflerne nogle min. i letsaltet vand, til de
danner skum.
Hæld dem i en sigte og skyl dem.
3. Anbring kartoflerne i en lav gryde og dæk dem netop med
piskefløde.
Lad dem mørne i fløden for svag varme under låg ca 10 min.
Vend af og til.
Når kartoflerne er møre, har de afgivet stivelse nok og
fløden er kogt så meget ind, at stuvningen er tyk nok.
Smag til med salt, peber og evt. muskatnød.
Tips: Brug en tykbundet gryde, så stuvningen ikke
brænder på.
Vend gerne lidt fintrevet peberrod i til sidst og server
stuvningen til kogt eller stegt laks eller til sprængt fugl eller oksebryst.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------