Logo

Kåltærte med bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kåltærte med bacon 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 40 min. Hviletid, dej: ca ½ time. Bagetid: ca ½ time. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kåltærte med bacon
Dej:
100 g hvedemel (1½ dl)
50 g hirseflager (1½ dl)
100 g smør
1 knsp salt
½ dl ymer

 
Fyld:
1 sommer-hvidkål eller ½ alm. hvidkål (ca 750 g)
4 skalotteløg
250 g bacon
salt, peber og muskat
Tærteform: 24 cm
*
Sådan laves Kåltærte med bacon
1. Skold og skyl hirseflagerne. Kom hvedemel og hirseflager i en skål.
Smuldr det kolde smør heri. Tilsæt salt og ymer og saml hurtigt dejen.

 
2. Pak dejen i plastfilm og lad den hvile i køleskabet ca ½ time.

 
Fyld:
3. Fjern de yderste kålblade og skær kålen i kvarte.
Fjern stokken.
Damp kålen i lidt vand tilsat salt ca 10-15 min. under låg, længst hvis det er vinterkål.
Hæld kålen til afdrypning i en sigte og lad den svale lidt.

 
4. Hak kålen fint med en kniv. Sæt ovnen på 200 °C.

 
5. Pil løgene og skær dem i terninger.
Skær baconen i terninger.

 
6. Svits bacon og løg gyldent i en tykbundet gryde.
Tilsæt den snittede kål og lad den svitse med ca 5 min.
Smag fyldet til med salt, peber og muskat.

 
7. Rul dejen til en cirkel i knap ½ cm's tykkelse på et meldrysset bord.
Beklæd tærteformen med dejen.
Lad den hænge lidt ud over kanten og rul kagerullen hen over, så kanten bliver pæn.

 
8. Læg et stykke alufolie løst over tærtebunden og hæld tørrede ærter eller groft salt heri.
Det forhindrer dejen at bule op under bagningen.

 
9. Forbag tærtebunden 5 min, fjern folie med indhold og bag tærten videre 5 min.

 
10. Fordel kålfyldet i tærtebunden og bag den ca 20 min. på ovnens midterrille, til dejen er sprød og fyldet gennemvarmt.

 
Tips: Fyldet kan laves med skinke i stedet for bacon og tærten kan drysses med reven ost inden bagningen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.789 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her