Logo

Gule ærter med hamburgerryg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gule ærter med hamburgerryg

 
En skøn og lidt glemt klassiker. Gule ærter er propfyldt med protein. Mættende. Fedtfattig. Billig. God ret til mange. Gule ærter kan laves på mange måder. Her er en dejlig og hurtig version med forkogte ærter.
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 45 min. Fryseegnet.

 
# Ingredienser
1 kg hamburgerryg
4 gulerødder

1 persillerod
½ rodselleri
3 porrer
100 g bacon
2½ dl bouillon (af terning)
1 krydderbuket (se Krydderurter)
1 ekstra kvist timian
1 pk gule ærter (forkogte) fx Møllerens
1 bdt persille

 
* Fremgangsmåde:
1. Rens gulerødder og rodfrugter.
Skær det i grove terninger.

Skyl porrerne grundigt og skær dem i ringe.

 
2. Klip bacon i 1 cm strimler, der steges i en stor gryde.
Læg grønsagerne i og lad dem gyldne, ca 5 min.

 
3. Hæld bouillonen ved og tilsæt krydderbuket samt timian.
Lad retten koge under låg ved svag varme i ca 10 min.

 
4. Kom ærterne i gryden, evt. med mere væde (efter anvisningen på pakken).

 
5. Skær hamburgerryggen i terninger, der varmes i suppen.

 
6. Smag retten til, den skal smage stærkt af timian og være god tyk.


7. Spis rugbrød til retten og husk, at der skal stå sennep på bordet.

 
INFO: Gule ærter er en klassisk dansk ret, der traditionelt spises om vinteren. Retten hører til kategorien søbemad, som spises med ske og tilberedes i en gryde. Gule ærter består af modnede tørrede ærter, som koges møre sammen med en klar suppe kogt på kød og suppegrønsager

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 11.236 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her