Let, god tyggemodstand og fin smag gør denne suppe til en herlig optakt til et hvilket som helst optakt til et hvilket som helst måltid, eller
nyd den til frokost.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner
#Ingredienser
125 g pillede rejer
½ dl vand
1 spsk Maizena
200 g gulerødder
1 l fiskebouillon
1 spsk soya
100 g kinakål
50 g porre
225 g vandkastanjer
125 g sukkerærter
½ tsk sesamolie
* Tilberedning
1. Rør vand og maizenamel sammen i en lille kop.
Bland det godt og stil til side.
2. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver.
Bland bouillon, soya og gulerødder i en gryde.
Bring i kog og lad det simre i ca. 5 min.
3. Skyl kålen og skær den i strimler.
Snit porren og skyl den godt i rindende vand.
Skær den i fine ringe.
Lad vandkastanjerne løbe af og skiv dem.
Kom kål, porre og kastanjer i gryden og kog
yderligere 4 min.
4. Skyl sukkerærterne.
Kom sukkerærter, sesamolie og rejer i bouillonen.
Jævn med maizena-blandingen.
Bring det i kog og lad det koge, til suppen er jævn.
Fordel i fire opvarmede suppetallerkener.
Server straks.
VARIATION
For en fyldigere suppe, tilsæt ½ dl lynris i trin 2.
Du kan også lave suppen til en kyllingesuppe,
hvis du erstatter fiskebouillonen med hønsebouillon og
rejerne med strimlet
kyllingekød.
Tips:
Kinakål smager som en mellemting mellem blegselleri og
salat.
Striml den til salat og supper, eller riv den i stykker
direkte ned i wokken.
Skær porren i skiver på skrå for at få lange strimler.
Anvend både den milde hvide og den stærkere grønne
del i denne opskrift.
Pr. portion: Energi: Kcal 108 = kj 455
Kulhydrat 12 g Protein 11 g Fedt 2 g (16%) Fibre 4 g
• Rejer er magre og indeholder meget jern.
• Suppen indeholder kun 108 kalorier pr. portion.
Se alle de bedste opskrifter med Supper
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.