En meget lækker ostesauce overbeviser selv den tøvende fiskespiser til at frådse. Efter den første mundsmag bliver alle henrykte. Hvide
fiskefileter er meget magre. Anvend stærk ost med lavt fedtindhold.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 25 min. 4 portioner
#Ingredienser
800 g rødspætte- eller søtungefilet
OSTESAUCE:
2 spsk smør eller margarine
2 spsk hvedemel
3 dl letmælk
1½ dl reven, stærk ost
2 spsk frisk, hakket dild
¼ tsk cayennepeber
¼ tsk salt
¼ tsk sort peber
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 175 °C.
Læg fiskefileterne i et lag i et ovnfast fad og steg dem
i ovnen til de let deler sig i flager, ca. 15 min.
Hæld evt. væske fra fadet.
2. Smelt fedtstoffet i en gryde.
Pisk melet i og brun afbagningen i ca. 2 min.
Spæd med mælken lidt ad gangen og bring det i kog.
Lad saucen simre til den er jævn, ca. 5 min.
Tilsæt ost, dild, cayennepeber, salt og sort peber.
Kog under omrøring til osten er smeltet, ca. 1 min.
3. Hæld ostesaucen over fisken i det ovnfaste fad.
Gratiner i ovnen til skorpen er gylden og bobler,
ca. 10 min.
Anret fisken på varme tallerkener og server straks.
MIKROOVNSTIPS
Læg fisken i en mikroegnet skål.
Dryp med lidt friskpresset citronsaft.
Dæk med mikrofilm eller låg.
Tilbered fisken i mikroovnen på fuld effekt i ca 10 min.
Schweizisk fiskefilet:
Pr. portion: Energi: Kcal 364 = kj 1527
Kulhydrat 7 g Protein 46 g Fedt 17 g (42%) Fibre 0 g
Tips:
Friske søtungefileter og rødspættefileter skal have fast,
gennemskinneligt kød. Fisken skal desuden være
spændstig i konsistensen.
Kom 100 g champignoner i ostesaucen.
Brun først svampene i lidt fedtstof.
Kom derefter svampene i, i trin 3 efter
at osten er smeltet.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.