Pighaj hedder også kongeål, men den har intet med ål at gøre. Den er af hajfamilie og føder levende unger. Formen er lang og smal, og pighajen kan blive op til 1 meter. Farven er grålig, og så er pighajen forsynet med en (giftig) pig lige foran rygfinnerne. Den er det, der har givet fisken navn. Pighaj en er en stimefisk, og den fanges i større mængder ved Norges
kyster og ved Shetlandsøerne. Det er den hyppigst forekommende haj i
Nordatlanten. Sæsonen er oktober/november - marts/april, hvor den kan købes
fersk og flået (og udskåret). Den er nem at bruge, har kun et brusket rygben.
Pighaj (latin: Squalus acanthias) er en mindre haj, som
lever i store dele af verden – dog ikke omkring polerne og i troperne. Den er
holder primært til i kystområderne, især bugte og flodudmundinger, men er også
i stand til at dykke ned til omkring 1.400 meters dybde.
Den almindelige pighaj er grå med små, lyse pletter og har
fået sit navn efter de to pigge, som sidder foran rygfinnerne, og bruges i
selvforsvar. Som den eneste i sin art, udskiller den almindelige pighaj en nervegift
i sine piggene. Giften er ikke livsfarlig for mennesker, men kan dog forvolde
stor smerte.
Almindeligvis jager den sild, torsk og de dyr, der lever på havbunden.
De færdes i stimer af som regel samme køn. Nogle tager på sæsonbetingede migrationer
fx for at finde nye områder med føde eller hvor hunnerne kan føde deres unger.
Normal længde er op til 1,6 meter med en vægt på 9 kg og
lever i op til 75 år. Den føder 1-20 levende unger ad gangen, som hver varierer
i længden 18-30 cm. Sælges af fiskehandlere under betegnelsen kongeål.
På trods af dens store udbredelse, trues pighajen af overfiskeri.
Dette hænger sammen en meget lang generationstid, idet hunnen først bliver kønsmoden,
når den er omkring 12-15 år, og dens graviditet varer næsten to år. Der er
således stor risiko for at den fanges, før den når at føde nye unger.
Dens særlige navn kongeål hænger sammen med at fiskehandlere
tidligere havde svært ved at sælge dens kød. Men ved i stedet at sælge kødet
som kongeål, lykkedes det at gøre det til en mere populær forbrugsvare.
Se de bedste opskrifter med Pighaj
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------