Forret. Arbejdstid: 30 min. Afkøling: mindst 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Laksepuré af varmrøget laks
500 g varmrøget laks
2 gulerødder
¼ selleri eller 1 persillerod
1 dl fløde
hvid peber
1 spsk finthakkede krydderurter (estragon, basilikum,
purløg, persille) eller ½ spsk løvstikke
1½ dl piskefløde
*
Sådan laves Laksepuré af varmrøget laks
1. Skræl grønsagerne og skær dem i mindre stykker.
2. Kog grønsagerne møre i vand, 12-18 min.
Det afhænger af stykkernes størrelse.
Hæld vandet fra og damp dem helt tørre.
Blend dem eller purer dem gennem en sigte.
Sæt grønsagspuréen i køleskabet.
3. Pluk laksekødet i mindre stykker og fjern eventuelle ben.
Kom laksen i blenderen, kør kort og tilsæt så fløden.
Krydr med peber og tilsæt de finthakkede krydderurter.
Blend massen netop ensartet, men ikke længere.
Blendervarmen kan bevirke, at massen skiller.
4. Vend grønsagspuréen i laksemassen og rør ½ dl af
piskefløden i.
5. Pisk den resterende piskefløde stiv og vend den i
laksepuréen.
Sæt puréen i køleskabet mindst 2 timer, til den er blevet
stabil.
Servering: Anret laksepuréen portionsvis.
Brug en ske eller kniv dyppet i varmt vand.
Server Baguette,
tynde skiver ristet hvidt brød eller Flûtes til.
Tips: Laksepuréen kan anrettes sammen med lette,
grønne salater, fx vårsalat eller hovedsalat, og tyndtstrimlet fennikel.
Se alle de bedste opskrifter med Laks
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------