Der findes to arter af fjæsingen, en stor og en lille: Trachinus dracho, der bliver op til 40 cm
lang, og Trachinus vipo, der bliver højst 30 cm. Begge kan spises. Fjæsingen
holder til på relativt lavt vand, og det vil sige langs kysterne. Hovedsagelig
fra Middelhavet til Sydnorge. Hyppig er den derfor også i vores kystnære
farvande, blandt andet i Kattegat og Skagerrak, hvor kyst- og øfiskerne ofte
får den i deres garn. Fjæsingen søger sin føde ved sandbunden. Mest smårejer og
andre krebsdyr og bundfisk. Den er en udpræget natsvømmer, og om dagen ligger
den ofte halvt nedgravet i bundsand, svær at se med det blotte øje, med sin
gråbrune ryg og de lyse sider.
Ryggen er forsynet
med finner, og den forreste af dem indeholder et giftkirtelvæv. Også gællelåget
er forsynet med en ret kraftig giftpig.
Fjæsingens
opholdssted og levevis gør den til et klart problem for både fiskere og
badegæster, der uforvarende kan komme til at stikke sig. Det kan være temmelig
ubehageligt, og det er nærliggende at sammenligne fjæsingens stik med et
hvepsestik. Det svier og smerter, det kan afstedkomme betændelse og i værste
fald (dog mest ved allergi) medføre kramper. Man bør søge læge, hvis der er
tegn på overreaktion.
Fjæsingens kød er
velsmagende, specielt tidligt på sommeren, straks før den er legeklar, men den
kan spises sommer og efterår. Små fjæsinger danner fin basis for fiskesuppe,
store kan tilberedes (evt. fileteres) som andre fisk. Fjæsingen ses nu og da
hos fiskehandleren, specielt dog i forretninger nær havn.
Fiskehandleren
fjerner de giftige pigge, før fisken langes over disken. I Sydeuropa er det
ligefrem forbudt at sælge fjæsing med pigge. Sent på efteråret trækker
fjæsingen ud på dybere vand for at overvintre.
Giften i denne lille fisk virker opløsende på de røde
blodlegemer. Stikket kan være ekstremt smertefuldt, men er sjældent alvorligt.
Lige som med hugormebid kan man helt sikkert dø af ”Schock” ved stik fra
fjæsing (bemærk stavemåden, der er ikke tale om almindelig chok men en
tilstand, hvor blodkarrene udvides, og der derfor opstår fald i blodtrykket.)
Men der er en modgift. Fjæsingens gift ødelægges ved 34 °C eller derover, hvilket vil sige, at man udover at lade blodet
løbe frit fra såret, skal holde såret under så varmt vand som muligt (eller
lade vandet på det, hvis man er på en båd og ikke har varmt vand).
Se de bedste opskrifter med
Fjæsing
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------