Logo

Fiskeret med kapers

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskeret med kapers

 
Denne fiskeret er meget let at lave og kan både bruges med og uden den lækre kaperssauce, som også passer fint til skaldyr - se den unikke opskrift HER...
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 45 min. Kogetid, i alt: ½ time. Kan fryses, men forringes.

 
# Ingredienser
1½ kg hel fisk, fx torsk, rødspætte eller skrubbe


Fiskebouillon:
fiskeskrog, hoved og finner
1 liter vand

1 løg
1 gulerod
1 lille skive selleri
1 bdt persille

1 laurbærblad
1 spsk salt
10 hele peberkorn


Sauce:
2½ dl fiskebouillon
2 spsk mel

2 æggeblommer
1 dl piskefløde

3 spsk kapers
1-2 spsk citronsaft
salt, peber

 
* Tilberedning
1. Fileter fisken, eller få fiskehandleren til det, men sørg for at få skrog og hoveder med.

 
2. Kom skrog, hoveder og finner i en gryde sammen med vand, de rensede, delte grønsager, persille, laurbærblad, salt og peberkorn.
Bring det i kog.

Lad bouillonen koge et kvarters tid under låg.
Tag låget af og kog den yderligere et kvarter.
Si bouillonen.

 
3. Hæld den siede bouillon i gryden og bring den i kog.
Kom fileterne i og lad dem koge 5-6 min.
Tag fiskefileterne op og skær dem i 3 cm bredestykker.

 
4. Tag 2½ dl af fiskebouillonen fra til sauce.
Bring det i kog.
Rør melet glat med lidt koldt vand.
Rør jævningen i den koghede bouillon.
Lad saucen koge ved svag varme i nogle minutter.

 
5. Pisk æggeblommerne sammen med fløden.
Pisk det i saucen.
Saucen må ikke koge efter æggene er tilsat, så skiller den.

 
6. Kom fiskestrimler og kapers i og smag til med citronsaft, salt og peber.

 
7. Kogte kartofler eller løse ris serveres til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.683 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her