En let og alligevel fyldig dessert. Den flotte røde dessert
kan udbygges ved at pochere nogle svesker sammen med pærerne i den krydrede
rødvinslage.
Forberedelsestid 45 min. Tilberedning 50 min. Let. Til 4
pers.
# Ingredienser
1½ liter kraftig rødvin
425 g sukker
2 kanelstænger
1 vaniljestang
1 nellike
skal af 1 citron
skal af 1 appelsin
4 pærer
2 spsk ribsgelé
2 appelsiner
friske mynteblade, til pynt
friske hindbær eller ribs, til pynt
* Tilberedning
1. Brug en gryde, der kan tåle at komme i ovnen.
Bring vinen i kog sammen med 300 g af sukkeret, krydderierne
og appelsin- og citronskal.
2. Skræl pærerne, men lad stilken sidde.
Fjern forsigtigt blomsten.
Læg pærerne i den krydrede vin og læg låg på gryden.
Lad pærerne simre ved lav varme ca. 20 min.
Stik i pærerne med en nål for at mærke, om de er møre.
Hvis lagen ikke dækker helt, må man huske at vende dem og
hælde lage hen over under kogningen.
Tag pærerne op og dryp dem af
3. Bring vinen i kog, dæmp så varmen og lad lagen simre 15
min.
Den bør så være reduceret til en tredjedel.
Tilsæt ribsgelé og lad det smelte i lagen.
Tag gryden af varmen.
4. Skræl appelsinerne meget tyndt med en kartoffelskræller.
Undgå at få den hvide hinde med.
Skær skallen i meget tynde strimler og kom dem i en lille
kasserolle med lidt vand.
Bring strimlerne i kog.
Hæld så vandet fra og afdryp strimlerne.
Kog en sirup af det sidste sukker og 2½ dl vand.
Kom de blancherede appelsinstrimler i siruppen, dæmp varmen
og
lad skallerne simre 2-3 min, til siruppen tykner, og
skallerne ser klare ud.
5. Stil pærerne på hver sin serveringstallerken og hæld
vinsaucen over.
Drys med appelsinskallerne, pynt med mynteblade og evt. med
hindbær eller ribs.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.