Råcreme er en dessertcreme lavet på æg, som blandt andet
bruges til frugtdesserter fx frugtsalat. Så prøv råcremen til din dessert i
dag.
4 personer. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for
råcreme er cirka 15 minutter.
# Råcreme:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker (25 g)
½ stang vanilje
2½ dl piskefløde
* Sådan laver du råcreme:
Start med at piske æggeblommerne hvide og skummende med
sukker og kornene af vaniljestangen.
Pisk herefter fløden til skum og vend den i æggemassen.
Server straks råcremen som tilbehør til en dessert.
Tips til råcremen
Råcremen er perfekt som tilbehør til mange forskellige
frugtdesserter. Du kan fx også bruge råcremen som erstatning for den
traditionelle vaniljekagecreme i nogle desserter. Du kan fx prøve råcremen i en
klassisk frugtsalat med årstidens frugter. Du kan finde opskriften på
frugtsalat her.
Vi synes, at den bedste frugtsalat laves med råcremen og en
smule revet mørk chokolade, som komplimenterer hinanden rigtig godt.
Eller brug råcremen som fyld i (på) din trifli med bær. I en
trifli kan du både bruge den traditionelle kagecremecreme med vanilje eller
denne råcreme. Du kan altid prøve dig frem mellem de to cremer, og se, hvilken,
som du synes passer bedst i din trifli. Du kan finde opskriften på trifli her.
Vi vil altid anbefale, at du bruger pasteuriserede
æggeblommer til desserten, så du ikke bliver syg.
Hvis du i øvrigt gerne vil se forskellen på en råcreme og en
kagecreme med vaniljekan du se vores
opskrift på kagecreme her.
Så kan du også blive inspireret til, hvilke opskrifter, du
muligvis kan erstatte kagecremen med råcremen.
Du kan give råcremen endnu mere smag og crunch ved at
tilsætte 25 g hakkede mandler og ½ tsk reven appelsinskal eller citronskal, som
giver en syrlighed til cremen.
Velbekomme, og god fornøjelse med din råcreme.