Dessert Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 25 min. Skal hvile, dej: mindst ½ time. Bagetid: ca 40 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn
# Ingredienser
til Custard pie:
Dej:
175 g hvedemel (3
dl)
¼ tsk salt
2 spsk flormelis
120 g smør
1 æggeblomme
1 spsk koldt vand
Custard fyld:
3 dl mælk
3 æggeblommer
1 æggehvide
2 spsk sukker / vaniljesukker
evt. lidt frisk
reven muskatnød
Tærteform: 22-24 cm
*
Sådan laves Custard
pie:
Dej:
Bland mel, salt og
flormelis i en skål.
Smuldr det kolde
smør i, til det har konsistens som reven ost.
Saml dejen med
æggeblommen og det kolde vand.
Stil den tildækket i
køleskab mindst ½ time inden brug.
Custard fyld:
Varm mælken op i en
gryde. Undgå aluminium, der kan gråfarve retter med æg.
Pisk æggeblommer,
æggehvide og sukker godt sammen i en skål.
Hæld den hede mælk i
æggeblandingen under konstant piskning.
Hæld blandingen
tilbage i gryden og varm langsomt op, til cremen begynder at tykne.
Den må ikke koge. Så
kan den skille. Tag den fra varmen.
Pie:
Rul dejen ud på et
let melet bord og beklæd en tærteform med den.
Rul kagerullen hen
over pieformens kant, så pien bliver pænt afskåret.
Prik piebunden med
en gaffel.
Læg et stykke folie
over bunden og hæld tørrede ærter eller groft salt herpå.
Det forhindrer dejen
i at bule op.
Forbag piebunden i
10 min. ved 200 °C.
Fjern folie med
indhold.
Hæld custard fyldet
i piebunden, drys evt. med lidt frisk reven muskatnød og bag videre i ca 30 min,
indtil fyldet er fast og gyldent.
Server pien lun
eller kold.
Tips: Det skæve forhold mellem æggehvider og
æggeblommer skyldes, at 2 æggehvider vil gøre custard fyldet for fast. En
cremet, men fast custard pie bliver resultatet af ovenstående opskrift.
Custard betyder
vaniljecreme, så selvfølgelig skal der tilsættes vanilje.
Se alle de bedste opskrifter med Pie
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------