Brownies er ganske nemme at lave og smager skønt. Lav disse
chokoladebrownies og server dem som dessert med lidt vaniljeis til.
Tilberedningstiden for chokoladebrownies er ca 1½ time.
Heraf er arbejdstiden ca 30 min.
# Ingredienser til brownies:
300 g smør
500 g chokolade (med minimum 50 % kakao)
5 æg
200 g sukker (2½ dl)
40 g hvedemel (4 spsk)
flormelis
*
Sådan laver du brownies:
Start med at smelte smør og chokolade sammen ved svag varme.
Pisk herefter æg og sukker luftigt.
Rør så mel og chokoladeblandingen i.
Hæld nu dejen i en form (ca. 20×30 cm), der er smurt med
smør eller beklædt med bagepapir.
Bag kagen midt i ovn ved 180 °C i ca. 45 min.
Efter kagen har bagt skal du tildække kagen og lade den stå
ca. 1 døgn.
Ved servering skæres brownierne ud i små kvadrater på ca 3×3
cm.
Sigt evt. flormelis over brownierne
Og så er din hjemmelavede brownies med chokolade klar til servering.
Tips til brownies
Husk at lave kagen i god tid, da den jo skal stå i ca 24
timer inden servering. Hvis du er i tidsbekneb kan du godt servere kagen inden
den har hvilet i 24 timer. Vores erfaring er dog, at den er bedst når den har
stået i lidt tid – men lige meget hvad, så smager chokoladebrownies bare skønt.
Du kan servere disse brownies ved mange lejligheder. Server
brownies til eftermiddagskaffen som noget lækkert eller server kagen som
dessert sammen med en kugle vaniljeis.
Og vaniljeisen skal selvfølgelig også være hjemmelavet.
Heldigvis kan du
finde en opskrift på vaniljeis her.
Ellers plejer denne kage også at være et hit hos
kollegaerne, så tag den gerne med på arbejde og gør andre glade.
Hvis du er vild med chokoladebrownies kan vi også varmt
anbefale vores traditionelle chokoladekage. Du kan finde opskriften
på chokoladekage her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine brownies.