Dessert. Arbejdstid:
25 min. Skal hvile, dej: 20 min. Middelsvær
at lave. Pris: Lav (4-6 personer)
# Ingredienser til Ananasbeignets:
1 stor ds ananas (1 kg)
flormelis
olie eller palmin til stegning
Beignet-dej:
160 g hvedemel (ca. 2,5 dl)
2 spsk olie
2 dl vand
½ tsk salt
1 æggehvide
* Sådan laves Ananasbeignets:
1. Bland hvedemel, salt og olie til dejen.
Tilsæt vandet lidt efter lidt og rør, til dejen er klumpfri.
Lad den hvile ca. 20 min.
2. Lad ananasringene dryppe af, del dem en gang, og tør dem
godt (med køkkenrulle), ellers bliver dejen ikke hængende.
3. Opvarm olien (palminen) i en dyb gryde.
Når fedtstoffet syder omkring en tændstik, eller en
franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på 1 minut, er det tilstrækkelig varmt
(180 °C).
4. Pisk æggehviden stiv og bland den i dejen.
5. Dyp ananasstykkerne i dejen og læg et par stykker i
gryden ad gangen.
Tag dem op med en hulske, efterhånden som de bliver
gyldenbrune, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
6. Drys sigtet flormelis over og server straks.
Tips: Retten kan serveres med jordbæris eller vaniljeis.
Se de bedste opskrifter med
Ananas
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------