Svinekoteletter med
pærer og salvie opskrift - det du'r bare. En dejlig
hurtig og nem ret, en anderledes udgave af koteletter i fad. Tilberedningstiden
på denne ret, afhænger både af koteletternes tykkelse og pærernes modenhed.
Pærerne skal have bid, men stadig være møre, når fadet sættes på bordet.
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Stege/bagetid: ca 30 min.
# Ingredienser til Svinekoteletter
med pærer:
4 store
svinekoteletter
4 faste pærer (både)
4-6 bananskalotteløg
(eller almindelige skalotteløg, tynde både)
1 bundt salvie
(skåret i strimler)
olie
lidt sukker
salt og peber
Tilbehør: brød eller
kartofler
*
Sådan laver du Svinekoteletter
med pærer:
Tænd ovnen på 220 °C.
Krydr koteletterne
med salt og peber og læg dem på en tallerken.
Skær pærerne i både
og fjern kernehusene.
Behold skrællen på
pærerne det giver et mere rustikt præg til retten.
Kom pærer og løg i
et ovnfast fad med lidt olie i bunden.
Drys lidt salt og
peber og en anelse sukker på og tilsæt en lille håndfuld salvieblade.
Vend rundt og sæt
fadet i ovnen ved i ca. 20 min.
Brun koteletterne på
en varm pande med lidt olie (1-2 min. på hver side).
Læg koteletterne
oven på de bagte pærer og løg i det ovnfaste fad og lad retten stå i ovnen
yderligere i 10-15 min. alt efter koteletternes tykkelse.
TIPS: Pynt evt. med flere
salvieblade stegt sprøde på en pande med olie.
Kilde: Hjemmets bedste MAD