Logo

Sprøde grønsagsruller med soja

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sprøde grønsagsruller med soja

 
Du kan bruge fillodej eller asiatisk forårsrulledej til disse sprøde ruller. Vi har fyldt dem med gulerødder krydret med forårsløg og koriander.
Arbejdstid: 25 min. Stegetid: 20 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 
# Ingredienser til Sprøde grønsagsruller:
2 ark fillodej eller 8 stk forårsrulledej
250 g gulerødder
1 spsk olie
2-3 forårsløg
1 bdt frisk koriander
salt og peber
æg til pensling
olie til dybstegning
Tilbehør: sojasauce
*

 
Sådan laver du Sprøde grønsagsruller:

 
Skræl gulerødderne og riv dem groft. Svits dem hurtigt på en pande med olie og tilsæt fintsnittet forårsløg og hakket koriander.
Smag til med salt og peber og lad det afkøle.

 
Del hvert ark fillodej i fire stykker.
Læg en skefuld fyld på hvert dejstykke, fold enderne op og rul dejen tæt om fyldet. Lim sammenføjningerne med sammenpisket æg.

 
Steg rullerne gyldne i en gryde med varm olie (180 °C), lad dem dryppe af på et stykke fedtsugende papir og server straks med sojasauce til.

 
Tips: Du kan også lægge pakkerne på en bageplade med bagepapir, pensle dem med smeltet smør og bage dem sprøde i ovnen ved 200 °C 15-20 min. - vend dem en gang undervejs.

 
Varier fyldet med det du har i grønsagsskuffen - måske har du en rest tilberedte grønsager, du kan bruge.

 
Sprøde grønsagsruller med soja

 
Det er ret enkelt. Du lægger fyldet midt på pladen, pensler kanterne og lægger dem ind over fyldet. Dernæst pensler du igen og ruller nu dejen sammen om fyldet. Begynd nederst på billedet

 
Nu skal du i gang med friturestegningen. Sørg for, at olien er godt varm, og frituresteg så rullerne, til de er gyldne. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.

 
Se video og hør hvordan du ruller forårsruller (YouTube)


VIGTIGT Hav altid et tungt grydelåg klar, når du frituresteger. Hvis der går ild i olien, så læg straks låget over, og sluk for gryden. Sprøjt aldrig vand på brændende olie.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.366 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her