Logo

Spareribs, krydrede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spareribs, krydrede 

 
Aftensmad Hovedret Grill. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: ca 60 min. Let at lave. Mellem pris.
4 personer. 

 
# Ingredienser til Spareribs, krydrede
1¼-1½ kg svinebryst af stegestrimlen
Krydderiblanding:
3 fed hvidløg
½ dl kinesisk soja
1 spsk honning
2 spsk olie
3-4 korianderfrø
½ tsk spidskommen
4-5 sorte peberkorn
½ tsk salt
Til stegning:
1½ dl kogende vand
1 usprøjtet citron
Ovnfast fad eller lille bradepande
*
Sådan laves Spareribs, krydrede
1. Skær sværen og det meste af fedtet af stegestrimlen.
Sæt ovnen på 175 °C.

 
Krydderiblanding:
2. Pil hvidløgene og knus dem i en hvidløgspresser.

 
3. Rør hvidløg, soja, honning og olie sammen i en skål.
Knus koriander, spidskommen og peber i en morter.
Rør krydderierne i olie-blandingen sammen med salt.

 
4. Pensl spareribs'ene med krydderiblandingen og læg dem i et ovnfast fad eller i en lille bradepande.

 
5. Sæt fadet i ovnen ca ½ time.
Tag ribbenene ud, vend dem og hæld det kogende vand ved.
Steg videre ca 30 min., til kødet er mørt.
Dryp stegeskyen over et par gange under stegningen.

 
6. Skær spareribs'ene ud, så der følger to ben med hver skive.
Anret skiverne på et varmt fad og læg citronskiver ved eller server dem til.

 
Server Ris, stegte, kinesiske eller Pilaf eller Gurkemejeris til.


Tips: Kogeflæsk kan også bruges.

Det er magrere end stegeflæsket, og der er mere kød på.

 
Ribben, krydrede, grydestegte:
Ribbenene kan steges i gryde, men så er det bedre at vælge det mere kødfulde stykke af kogestrimmelen.
Skær sværen og det meste af fedtet af.
Skær kødet ud med to ben på hver »skive«.
Pensl med krydderiblandingen og brun ribbenene i en stegegryde uden tilsætning af fedtstof.
Hæld det kogende vand ved og steg spareribs'ene under låg ca ½ time, til de er så møre, at kødet nemt løsner fra benet.
Kogeflæsk kan også bruges.
Det er magrere end stegeflæsket, og der er mere kød på.
Så må stegetiden øges med 8-10 min.

 

Se alle de bedste opskrifter med Spareribs

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.331 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her