Logo

Smørkogt pighvar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smørkogt pighvar 

 
Det er ikke noget problem at koge en stor hel fisk. Hvis man ikke har kogekar, der passer, kan man tilberede en stor fladfisk i alufolie i ovnen.
(pighvar kan erstattes af slethvar, rødtunge eller rødspætte)
6 portioner

 
# Ingredienser
1 pighvar (ca. 1½ kg) skrabes på den hvide side, gnides med salt på den mørke side.
Gællerne trækkes ud. Finnerne pudses af. Fisken vaskes, tørres.
På den mørke side lægges et snit langs rygraden.
Kniven føres ind under fileten til begge sider, så der fremkommer 2 lommer.
100 g smør røres blødt, irøres lidt efter lidt:
1½ spsk sherry
1½ tsk citronsaft
1½ tsk salt
3 spsk fint hakket skalotteløg
3 spsk fint hakket persille.

 
* Tilberedning
Lidt af smørblandingen lægges på midten af et stykke stiv aluminiumfolie, der er noget større end fisken.
Fisken anbringes herpå.
Smørblandingen fordeles i de to lommer og ganske lidt smøres ovenpå.
Folien bøjes op om fisken, så den delvis dækker oversiden.
Foldes omhyggeligt sammen i hjørnerne, så der ikke kan sive noget ud under tilberedningen.

 
Tilberedes i en varm ovn (225 °C) 20-25 minutter.
Folien bøjes til side, og skindet trækkes af oversiden.
Serveres i folien med: Ovnbagte kartofler

 
Ovnbagte kartofler:
Kartoflerne sættes i ovnen 25 minutter før fisken.
6 store kartofler vaskes, tørres.
Sættes i en varm ovn (225 °C) ca. 45 minutter.
Hvis de føles bløde, når man trykker på dem, er de færdige.
Snittes (et korssnit), trykkes på begge leder, så indholdet løsnes.
Serveres med en blanding af: Cremefraiche, fint klippet purløg, salt.

 
Variationer:
Kogte muslinger kan lægges langs kanten, før folien bøjes omkring fisken.
Fiskekraften kan hældes fra og blandes med:
3 spsk cremefraiche + 1 spsk kapers eller
2 sammenpiskede æggeblommer (varmes under piskning).

 

Se alle de bedste opskrifter med Fisk

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.673 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her