Logo

Skippergryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skippergryde 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marinering: 5-6 timer. Stegetid: 50-60 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Skippergryde
500 g skært oksekød (klump eller inderlår)

 
Marinade:
1 pilsner
2 laurbærblade
5-6 peberkorn
2 løg
600 g kartofler
400 g gulerødder
1½ tsk salt
Til stegning: 50 g smør
*
Sådan laves Skippergryde
1. Befri kødet for evt sener og hinder og skær det i 1 cm tykke skiver.
Læg kødskiverne i en skål og krydr med groft knuste peberkorn og let knuste laurbærblade.
Hæld pilsneren ved og lad kødet stå tildækket og køligt 5-6 timer.
Vend kødskiverne af og til, så alt kommer i berøring med marinaden.

 
2. Pil løgene og skær dem i skiver.
Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i skiver.

 
3. Tag kødet op af marinaden og tør det.
Varm halvdelen af smørret gyldent i en stegegryde, og brun kødskiverne heri på begge sider.
Tag dem op af gryden.
Varm resten af smørret let gyldent og lad løgene snurre klare heri.
Vend kartofler og gulerødder i gryden og lad det stege sammen 3-4 min.
Tag halvdelen af grønsagerne op af gryden.
Læg kødet tilbage i gryden og fordel resten af grønsagerne over kødet.
Krydr med salt og hæld marinaden ved.

 
4. Lad retten snurre ved svag varme under låg 50-60 min, til alt er mørt.
Drys hakket persille over eller server den til.

 
Tips: Porrer skåret i skiver kan erstatte eller supplere løgene.
Retten kan også mørne i ovnen.
Fordel grønsager og kød i et ovnfast fad eller i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen, og læg låg på.
Sæt retten i ovnen ca 1½ time ved 200 °C.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Gryderet

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.714 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her