Logo

Løg, farserede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Løg, farserede 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Hviletid, fars: 20 min. Ovntid (stegetid): 30-35 min.
Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Løg, farserede
8 meget store (spanske) løg
1,5-2 dl bouillon

 
Fars:
300 g flæskehakkekød
300 g kalvehakkekød eller oksehakkekød
2 små æg
2 dl mælk, evt. delvis fløde eller bouillon
¾ dl hvederasp eller 3 skiver (daggammelt) franskbrød
salt og peber

 
Sauce:
15 g smør (1 spsk)
3 spsk hakket løg fra udhulningen
1-1½ spsk hvedemel
3,5-4 dl stegesky
+ evt. vand
salt og peber
ovnfast fad eller fladbundet pande/gryde med låg
ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Løg, farserede
1. Sæt ovnen på 175 °C, hvis løgene skal ovnsteges.

 
Fars:
2. Skær skorpen af franskbrødsskiverne og skær krummen i terninger.
Læg franskbrødsterninger eller rasp i en skål og hæld mælk (fløde, bouillon) over.

 
3. Rør kødet sejt med saltet, så suger det væden bedre, og krydr med peber.
Rør æggene i og rør dem helt ind i farsen, før de opblødte franskbrødsterninger (raspen) røres i lidt ad gangen, til konsistensen er passende, det vil sige temmelig lind, men ikke løs.
Stil farsen koldt i 20 min., så bliver den lidt fastere.

 
4. Pil løgene pænt og skær et låg af dem så langt nede, at løgene kan udhules uden at ødelægges.
Brug en lille, skarp kniv og skær indmaden ud.
En grapefrugtkniv eller anden kniv med buet klinge er bedst.
Der skal kun være ca ½ cm tyk skal tilbage.

 
5. Fordel farsen i løgene, læg toppen (låget) på og bind om løgene med ufarvet bomuldsgarn, så det ligger i kryds over låget.

 
6. Smør et ovnfast fad godt. Det skal være stort nok til, at løgene kan stå side om side.
Eller sæt dem i en fladbundet lågpande eller gryde og læg lidt smør over dem.
Hæld bouillon eller vand ved.

 
7. Sæt fadet i ovnen i 30-35 min, og øs flittigt undervejs.
En nål skal gå nemt igennem og komme tør og varm ud.
Hyppig overøsning forhindrer løgskallen i at stege tør.
Eller grydesteg løgene for jævn varme og under låg lige så længe.
De kræver ikke at blive øst, fordi låget holder på fugten.

 
Sauce:
8. Hæld forsigtigt stegeskyen fra løgene over i en skål og suppler evt med vand.
Der skal være 3½-4 dl i alt.

 
9. Varm smørret i en lille gryde og steg løgterningerne gyldne.
Rør melet i og rør det helt glat.
Lad denne opbagning koge igennem, og spæd så med stegeskyen.
Smag til med salt og peber.
Lad saucen koge et par min.
Server den til de farserede løg.

 
Tips:
Pillekartofler, løse ris, pasta, fx kogte makaroni eller fettuccine eller godt brød kan serveres til.

 
Løg, farserede, kogte:
Følg opskriften til og med punkt 5. men undgå at ombinde løgene med garn.
Svøb dem i stedet i et tyndt klæde (gaze, etamine, bomuld) og bind for dem foroven, så klædet ligger tæt om.
Sænk dem i kogende, letsaltet vand, læg låg på, dæmp varmen og lad dem mørne en halv times tid.
Stik i dem. En kød nål skal gå nemt igennem og komme tør og varm ud.
Tag dem ud af svøbet, anbring dem på et varmt fad, tildækket.
Lav en Løgsauce, hvid eller Løgsauce, brun eller server løgene med Champignon, flødestuvede.

 
Det gælder både for ovn-, grydestegnings- og kogeversionen, at man kan nøjes med at fylde færre løg, koge resten af farsen som kødboller, se Kødboller i tomat, krydrede, og anrette boller og løg sammen.
Ligesom man kan bruge en mere krydret fars, se fx Frikadeller med krydderurter.
Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Løg

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.962 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her