Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 15 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalkungryde:
500 g kalkunbryst
30 g smør
1½ tsk rosa peberkorn i lage (evt. tørrede)
1 spsk friskhakket estragon (evt. 1 tsk tørret)
2 dl vand
250 g champignon
1½ dl piskefløde
salt og peber
Jævning:
1 spsk maizenamel
1/2 dl (piske)fløde
*
Sådan laves Kalkungryde:
1. Befri kalkunbrystet for eventuelt skind og skær kødet i
mundrette stykker.
2. Smelt smørret gyldent i en gryde og brun kødet på alle
sider.
3. Stød de rosa peberkorn i en morter og kom dem i gryden
sammen med den tørrede estragon. Frisk estragon skal vente.
Lad retten småkoge under låg ca 10 min.
4. Skær imens rodskiven af champignonerne, skyl dem kort og
koldt og tør dem.
Skær dem i skiver.
5. Kom champignon i gryden med fløden og lad retten snurre
under låg ca 5 min.
Kom den friskhakkede estragon i.
6. Rør en jævning af maizenamel og fløde, og rør den i
retten.
Smag til med salt og peber og lad retten snurre yderligere
et par min.
Server løse ris og sæsonens grønsager til.
Tips: 38% cremefraiche kan erstatte jævningen, men så
må retten kun koge ganske kort, ellers »fnugger« saucen. Mager cremefraiche bør
slet ikke koge.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalkun
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------