En saftig, rød
oksesteg kan fx serveres med asparges og udhulede tomater med flødepeberrod.
Kartoflerne kan være bagte, brasede eller kogte.
Til 6-8 personer
# Ingredienser
1200 g afpudset
oksefilet
50 g smør
salt, peber fra
kværn
* Fremgangsmåde
1. Hvis filetstykket
er lidt uregelmæssigt kan du binde om det (se tips) - ellers steges det, som
det er.
2. Kværn rigeligt
peber over fileten og gnid det godt ind i kødet.
Brun halvdelen af smørret i en stor stegegryde og brun fileten på alle sider
over stærk varme.
Lad være med at
stikke i den med en gaffel.
Vend den med to sleve.
3. Tag fileten op af
gryden.
Hæld fedtstoffet fra
og tør gryden af med køkkenrulle.
Kom resten af
smørret i gryden.
Lad det bruse op og
læg kødet tilbage i gryden.
Steg det 15-20 min i
alt. Vend kødet af og til.
Brug et stegetermometer, der stikkes ind i den tykkeste del.
Drys med salt, lige
inden stegen er færdig.
4. Læg fileten på
skærebrættet, dæk den til og lad den hvile et kvarter, så kødsaften kan fordele
sig.
5. Stegeskyen kan
serveres til, eller du kan tilsætte bouillon og/eller fløde til sauce.
6. Kogte kartofler,
lidt grønsager som fx asparges og en salat eller måske tomater fyldt med flødepeberrod,
er fint tilbehør.
Temperaturskema
57 °C - hvis kødet skal være
meget rødt, »bleu eller rare«
62 °C - hvis kødet
skal være rosa, »saignant eller medium rare«
67 °C- hvis kødet
skal være mellemstegt, »à point eller medium«
70 °C - hvis kødet
skal være helt gennemstegt, »bien cuit eller well done«
Efterbehandling
af stegen
Det er vigtigt, at du
tager stegen ud af ovnen straks, når den er færdig.
Læg den på et skærebræt
og dæk den til, evt. kan den pakkes ind i folie.
Hvis der fx er
sprødt krølfedt på stegen, kan du skære det af og opbevare det i ovnen, mens
stegen trækker.
Stegen skal stå et kvarters tid og »samle sig«, det vil sige, at den fordeler
kødsaften.
Herefter er den nem
at skære for.
Hviletiden kan du
bruge til at lave saucen og anrette tilbehøret.
Bagte kartofler
Der beregnes 1
kartoffel pr. person + et par stykker ekstra.
1. Vask kartoflerne
grundigt og pak dem ind i alufolie.
Læg dem i ovnen
sammen med stegen, eller ved 200 °C, men beregn en stegetid på 1 time, alt
efter størrelse og sort.
2. Når de er færdig
bagte, skærer du et dybt kryds i toppen, gennem alufolie og kartoffel.
Tryk på kartoflen
fra enderne (brug grydelapper!), så den åbner sig.
Nu er den klar til
at spises.
3. Stil rørt smør og
cremefraiche på bordet, evt. også klippet purløg, til at fylde i kartoflerne.
Spis dem med en
teske.
TIPS: Bind om
stegen. Fjern garnet, inden der skæres for.