Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 45 min. Ovntid: ca 1 time. Svær at lave. Høj pris. 4 personer
# Ingredienser
til Hønsemousseline:
100 g champignon
3 spsk (halv)tør madeira
Hønsefars:
4 hønsebrystfileter (ca 500 g i alt)
4 æggehvider
5 dl piskefløde
salt og hvid peber
Endvidere:25 g smør
Randform: 1 l
*
Sådan laves Hønsemousseline:
1. Skær rodskiven af champignonerne.
Skyl dem kort under rindende, koldt vand.
Tør dem og skær dem i fine skiver.
2. Varm madeiraen op på en pande og damp svampene heri et
par min.
Hæld dem i en lille skål og lad dem stå og trække, til de
skal bruges.
Hønsefars:
3. Befri hønsekødet for skind.
Skær kødet i meget små stykker.
Blend kødet, lidt ad gangen.
Tilsæt ca 1/3 af fløden undervejs.
Kødet kan også hakkes meget fint, 3-4 gange gennem
kødhakkeren, før fløden tilsættes.
4. Læg kødet i en kold skål. Sæt skålen i koldt vandbad.
Kom evt. isterninger i vandet.
Rør æggehviderne i farsen og tilsæt resten af fløden, meget
lidt ad gangen, mens der røres kraftigt. Ellers skiller farsen.
Smag til med salt og peber.
5. Indstil ovnen på 200 °C.
Smelt smørret og pensl en randform et par gange.
Sæt champignonskiverne fast i siderne på formen, evt. så de
danner et mønster.
Fordel farsen forsigtigt i formen, svampene skal helst blive
siddende.
Fyld kun formen ¾ op: farsen vokser under bagningen.
6. Dæk formen med alufolie og bag den i vandbad i en 200 °C
varm ovn en lille times tid.
Vend forsigtigt mousselinen ud på et varmt fad og server
straks.
Spis Flûtes til. Og fx Asparges, stuvede.
Tips: Brystfileter fra andre lyse fugle kan bruges:
Poulard, agerhøne og fasan.
Små stykker af ristet hønse- eller kyllingelever kan
ledsage.
En aflang form kan erstatte randformen.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------