Kanin er måske en lidt overset kødspise herhjemme. Men der er gode smagsoplevelser i at prøve kræfter med den kødfulde gnaver. Se en lækker opskrift her
Kaninkød er ikke så farligt som det lyder. Det lyse kød er
klimavenligt og indeholder gode omega 3-fedtsyrer. Disse kroketter er ingen
undtagelse. De kan laves, lige før gæsterne kommer, og lunes i ovnen ved
servering.
4 personer. Små retter
# Ingredienser
500 g kanin
salt og nykværnet peber
1 spsk Herbes de Provence krydderi
2 spsk løg
1 dl andefedt eller olie
1 stk æggehvide
1 dl hvedemel
2 dl rasp
2 dl olie til at stege i
En god håndfuld bredbladet persille
1 dl vindruekerneolie
1 stk citronbåd
Pynt:
Ærteskud eller basilikum
* Sådan gør du
1.Sæt ovnen på 175 °C.
2.Læg kaninen i en ildfast form og gnid med krydderi.
3.Skær løg i mindre stykker, og læg dem i formen.
Hæld andefedt henover, og vend blandingen rundt.
4.Pak løg og andefedt ind i alufolie, og steg kødet i 50
minutter.
5.Tag kødet ud, og afkøl. Pil kødet fra benene, og hak det
fint.
6.Skær løgene helt fint.
Fedtet skal ikke bruges her, men er godt at stege kartofler
i dagen efter.
7.Bland kød og løg sammen i en skål.
8.Form nu 12 små kroketter af kød- og løg-blandingen.
Du får kød tilbage, som du kan spise på rugbrød dagen efter.
9.Vend kroketterne i mel. Så i æggehvide og så i rasp.
10.Steg kroketterne sprøde i nogle få minutter i olien.
Læg dem på en køkkenrulle og lad dem dryppe af.
11.Kom persille og olie i en blender, og blend blandingen helt
fint.
12.Smag til med en anelse citronsaft.
13.Server de lune kroketter med persilleolie og urter.
Tips: I stedet for kanin kan du bruge en kylling.
Se alle de bedste opskrifter med Kanin
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------