Det gode danske smørrebrød kan varieres i det uendelige og
tilpasses årstiden. Her er et let stykke til en fin forårsfrokost. Hverdagsluksus
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Kogetid. ca. 7 min.
# Ingredienser til Saltkød med smilende æg og asparges:
2 skiver rugbrød med smør
6-8 tynde skiver saltkød
Aspargesvariationer:
6-8 grønne asparges
4 hvide asparges
2 tsk olie
1 tsk citronsaft eller hvidvinseddike
2 æg
1 lille potte brøndkarse
salt og friskkværnet sort peber
*
Sådan laver du Saltkød med smilende æg og asparges:
Læg skiver af saltkød på rugbrød smurt med smør.
Knæk den nederste del af de grønne asparges.
Skræl 2 grønne asparges i tynde strimler.
Skræl de hvide asparges fra hovedet til rodenden.
Knæk den nederste del af aspargeserne.
Skær dem og de grønne asparges i 2-3 cm stykker.
Kog de hvide stykker asparges i letsaltet vand i ca. 4 min.
og de grønne i 2-3 min.
Lad dem dryppe af.
Bland de kogte stykker asparges med olie og citronsaft.
Kog æggene smilende i 7-8 min. Pil dem, og skær dem i halve.
Fordel kogte grønne og hvide asparges samt de rå strimler af
grønne asparges på kødet. Læg friskkogte æg ovenpå. Pynt med brøndkarse, og
krydr med salt og peber. Server straks.
Kogebog.dk er madkursus og nemme
madopskrifter, og Madplaner, Tøm
køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
og...
Kilde: Hjemmets bedste MAD