Det er sundt, fedtfattigt og billigt, men alligevel er vi
danskere ikke meget for at sætte indmad som hjerter, nyrer og lever på
middagsbordet. Det er synd og skam, at vi ikke spiser mere indmad, for indmad
er en stor delikatesse med masser af smag og tekstur.
1. Køb et helt stykke
lever
- Lever kan miste en del af den gode smag, hvis det har
ligget skiveskåret hos slagteren eller i butikken i et stykke tid. Køb derfor
hellere et helt stykke lever og vent med at skære det ud i skiver, til det skal
tilberedes.
2. Skær skiverne ret
tykke
- Skær skiver minimum 2 cm tykke, men gerne 3 cm. Bliver det
skåret i for tynde skiver, bliver det nemt tørt og kedeligt. Alternativt kan du
godt stege tynde skiver, men det kræver, at du steger eller griller det på en
ekstrem varm pande eller grill med masser af brandvarme gløder i meget kort
tid, så du får en smagfuld stegeskorpe og samtidig en rosa midte.
3. Sørg for både
fedme og syre i tilbehøret
- Lever er ekstremt fedtfattigt, og derfor er det en god idé
at få både sødme og fedme i det tilbehør, du serverer til. På den måde er
tilbehøret med til at fremhæve leverens gode smag, og det er med til at ’tæmme’
den jernsmag, som lever har, og som mange har svært ved.
4. Steg det ved høj
varme
- Lever skal steges på en knaldvarm pande i godt med
fedtstof - smør og lidt olie - så det får både stegesmag og sprød stegeskorpe.
Hvis panden ikke er brandvarm, står leveren bare og koger, og man får et
uappetitligt resultat.
5. Steg det rosa
- Steg leveren, så det er rosa i midten – så bliver det mest
saftigt og smagfuldt. Hvis skiven er 2-3 cm tyk, skal leveren steges omkring
2-2 ½ minut på hver side – men hold øje med det. Det er meget vigtigt, at
leveren ikke bliver stegt for meget, hvis man gennemsteger lever, bliver det
grynet i konsistensen og kedeligt i smagen.
Her finder du flere opskrifter på dejlige leverretter. Gå på
opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.