Logo

Kalvekoteletter med grøn mayo og hindbærdessert

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvekoteletter med grøn mayo og hindbærdessert

 

Kalvekoteletter har en fin og mild kødsmag, der sagtens kan klare en tur på grillen. Bliver grillmaden for ens i løbet af sommeren, så varier tilbehøret og saucerne dertil. Prøv fx denne grønne mayonnaise spækket med krydderurter.

 

Grillede kalvekoteletter med krydderurtemayonnaise og blomkålssalat

4 personer. Er I kun to Kalvekoteletter med grøn mayo og hindbærdessert, så halver opskriften. Arbejdstid: 40 min. (+optænding af grillen).

Stegetid: ca. 10 min.

 

# Ingredienser til Grillede kalvekoteletter med krydderurtemayonnaise:

4 kalvekoteletter

olie til risten

salt og friskkværnet peber

 

Krydderurtemayonnaise:

2 friske æggeblommer

2 tsk dijonsennep

3 tsk citronsaft eller vineddike

1 dl olie

1 håndfuld bredbladet persille

1 håndfuld basilikumblade

3-4 friske estragonblade

1 dl neutralt smagende olie

 

Blomkålssalat:

½ blomkål

2-3 spsk citronsaft

1 spsk olie

2-3 håndfulde friskbælgede ærter

 

Tilbehør: små grønne salater og evt. brød eller kartofler

*

 

Sådan laver du Grillede kalvekoteletter med krydderurtemayonnaise:

Tænd grillen mindst ½ time før brug - grillristen skal være rygende varm.

 

Pensl grillristen, og derefter koteletterne med olie.

Brun kødet ved høj varme på begge sider.

Krydr med salt og peber.

Steg videre ved lavere temperatur i 3-4 min. på hver side afhængigt af, om kødet skal være rødt, rosa eller gennemstegt.

 

Rør æggeblommer med salt og peber, og tilsæt sennep og citronsaft.

Blend olie med krydderurter til ensartet grøn farve.

Tilsæt den grønne olie dråbevist, indtil æggeblommerne bliver tyktflydende.

Rør derefter den neutralt smagende olie i mayonnaisen i en tynd stråle, til den er cremet.

Smag til, så mayonnaisen er tilpas krydret.

 

Skær stokken ud af blomkål en, og skær kålen meget fint.

Bland den med citronsaft og olie.

Vend ærterne i salaten, og smag til med salt og peber.

Server kalvekoteletterne med krydderurtemayonnaise, blomkålssalat med ærter, salat og evt. brød eller kartofler.

 

Hindbærballade med marengs

4 personer. Er I kun to Kalvekoteletter med grøn mayo og hindbærdessert, så halver opskriften. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 45 min.

 

# Ingredienser til Hindbærballade med marengs Hindbærballade med marengs:

Marengs (eller ca. 25 færdigkøbte marengskys):

2 æggehvider

125 g sukker

1 tsk citronsaft eller eddike

 

Fyld:

400 g hindbær

2½ dl piskefløde

1 vaniljestang

50 g flormelis

*

 

Sådan laver du Hindbærballade med marengs:

Pisk æggehviderne stive i en helt ren skål med en skefuld sukker, og tilsæt citronsaft.

Drys resten af sukkeret i løbende under piskning.

Sæt toppe af dejen til marengs på en bageplade med bagepapir.

Bag marengsene i ovnen ved 100 °C i ca. 45 min.

Lad kagerne tørre på bagerist.

 

Skyl forsigtigt hindbærrene, og lad dem dryppe af på et rent viskestykke eller køkkenrulle.

Pisk fløden til skum med kornene fra vaniljestangen, og vend det sammen med hindbær og marengskys lige før servering.

Smag til med flormelis.

Det ser rodet ud men smager vidunderligt!

 

Se flere 2-retters menuer her 

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 11.571 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her