Et broget fad med bacon,
svinelever, gode pølser og blandede grønsager. Til gæster kan du servere
kalvelever. Server lun flute til.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca ½ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
4 tykke skiver bacon
4 små grillpølser eller
8 cocktailpølser
50 g smør
4 små skiver lever
1 pose blandede,
frosne grønsager
salt, peber fra
kværn
100 g friske
champignon
persille
* Tilberedning
1. Baconskiverne
steges sprøde på en pande i eget fedt.
Tag dem op, lad dem
dryppe af og hold dem varme.
2. Brun pølserne på
panden i baconfedtet og 25 g smør.
3. Brun leveren i
fedtstoffet på panden.
4. Smør et ovnfast
fad med smør.
Læg de frosne grønsager i.
Drys med salt og
peber og fordel smørklatter over.
Stil fadet i en varm
ovn ved 200 °C i 10 min.
Fordel bacon, pølser
og lever over grønsagerne.
Sæt fadet tilbage i
ovnen.
5. Rens de friske
champignoner og svits dem i resten af smørret.
Fordel dem over leverblandingen.
Drys med persille og server retten straks. Giv flute til.
Tips: Til stegt lever kan det smage dejligt med
kryddersmør i stedet for en tyk, fed sauce.
Prøv denne opskrift:
Rør 100 g smør
blødt, tilsæt 1-2 fed presset hvidløg, 1 tsk citronsaft og 2 spsk hakkede,
friske basilikumblade (eller estragonblade).
Evt. kan du også rive lidt citronskal ned i smørret.
Server det blødt i
en skål eller form det til en rulle, der lægges i køleskabet, til den er fast.
Skær den i tykke
skiver.