Logo

Wrap med grønsager og bønnedip

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Wrap med grønsager og bønnedip

 

Ugens "grønne" er bløde, flade brød fyldt med grillstegte grønsager og en lækker bønnedip. Brug også bønnedippen til rugbrød eller som dip til sprødstegte rugbrødsstave.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 25 min. Udblødning: 12 timer. Koge/stegetid: 45 min.

 

# Ingredienser til Wrap med grønsager og bønnedip:

2 wraps eller bløde flade brød (se tips)

400 g grønsager, fx aubergine, squash, peberfrugt, tomater

olie

 

Bønnedip:

100 g hvide bønner

1-2 spsk olie

1-2 spsk citronsaft

1 tsk dijonsennep

frisk basilikum

salt og peber

*

 

Sådan laver du Wrap med grønsager og bønnedip:

Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand natten over.

Sæt dem over at koge med rent vand og lad dem simre helt møre ca. 45 min.

Hæld bønnerne i en sigte, men gem kogevandet.

Blend de afdryppede bønner til en puré med olie, citronsaft og sennep.

Smag til med salt og tilsæt evt. en smule kogevand, til konsistensen er passende.

Tilsæt en god håndfuld friskhakket basilikum.

 

Skær grønsagerne i skiver (tomater halveres), pensl dem med olie og steg dem møre på en varm grill eller grillpande 8-10 min.

Drys med salt og peber og anret i lune wraps smurt med bønnedip.

 

TIPS: Spring udblødning og kogetid over ved at bruge bønner fra dåse.

Bønnedip og grillstegte grønsager kan også serveres som tilbehør til en grillstegt fisk, kylling eller bøf.

Du kan bruge store tortillapandekager eller bløde, flade brød til dine wraps.

Bag dem gerne selv se opskrift HER



 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.001 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her