Æbler, svesker og
tyttebær er godt tilbehør til hareryg, selvom det er meget traditionelt.
Eksotiske frugter som fx frisk mango eller kiwifrugter smager også dejligt til.
Men så skal man udelade rødkålen.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: 1 time. Ikke særlig fryseegnet
# Ingredienser
1 hareryg
salt og peber
100 g fersk spæk i
strimler
30 g smør
3 spsk hvedemel
2½ dl fløde
kulør
evt. bouillon
2-3 syrlige æbler
1-2 tsk melis
1 spsk citronsaft
10-15 udstenede
svesker
tyttebærsyltetøj
* Tilberedning
1. Spæk hareryggen
og gnid den med salt og peber.
Læg den i ovnens
bradepande og brun den ved 250 °C i 10 min.
2. Tilbered imens
saucen:
Smelt smørret i en
gryde og rør det sammen med melet.
Spæd med fløden og
lad det koge sammen få minutter.
Farv saucen med et
par dråber kulør og krydr den med salt og peber.
3. Fordel saucen
over hareryggen og dæmp samtidig varmen til 170 °C.
Steg ca 20 min. endnu.
4. Hæld stegesaucen
fra bradepanden op i en gryde.
Spæd evt. med lidt
bouillon.
Kog den igennem og
smag den til med salt og peber.
5. Damp halve
skrællede og udkernede æbler få minutter i lidt vand tilsat sukker og
citronsaft.
Tag dem op og damp derefter du udstenede svesker ganske kort.
6. Garner den stegte
hareryg med halve æbler og svesker.
Server kogte
kartofler til sammen med saucen.
Dertil tyttebær og
rødkål.
Find flere gode opskrifter på tilbehør til vildt HER eller en af
vores salater.
En rødkålssalat kan også
serveres til, se
opskrift her
Se flere dejlige retter med vildt HER og Vildt - info