Er der and på menuen? Se vores spændende opskrift på and
fyldt med ris og æbler med appelsiner rødkålssalat, andesauce og løse ris til.
Til 5-6 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Stegetid: 2¼ time. Kan fryses, men forringes
# Ingredienser
1 frisk eller optøet
and, ca 3 kg
salt og peber
150 g kalve- eller
kyllingelever (eller hakket kalvekød)
2 spsk smør
4 syrlige æbler
2 dl kogt ris
1 tsk merian
7½ dl suppe eller
bouillon
1 lille rødkålshoved
4 appelsiner
3-4 små løg
3 dl løse ris
* Tilberedning
1. Rist kalve- eller
kyllingelever i halvdelen af smørret på en pande.
Hak leveren groft.
2. Skræl æblerne og
befri dem for kernehus.
Skær halvdelen i små
tern.
Bland dem i leveren
sammen med du kogte ris.
Smag til med salt og
peber og merian.
3. Tør anden godt og
drys den indvendigt med salt og peber.
Kom leverfyldet i anden og luk med kød nåle.
Træk halsskindet om
på ryggen af anden og fæstn med en kød nål.
4. Læg anden med
brystsiden opad på risten over bradepanden.
Sæt den i en 200 °C varm ovn og steg den ½ time.
5. Tilsæt 1½-2 dl
kogende vand og 2½ dl af suppen.
Vend anden og steg
den ½ time med rygsiden opad.
Drys salt og peber
på anden og steg den endnu 1¼ time.
6. Snit kålen fint.
Del appelsinerne i
halve. Tag frugtkødet ud.
Skær frugtkødet i
små stykker og bland det i kålen med resten af æblerne skåret i både samt
saften fra appelsinerne.
7. Pil og hak løgene
og lad dem snurre i resten af smørret i en gryde.
Rør de 3 dl ris i og
tilsæt ½ liter bouillon eller suppe.
Kog risene ved svag
varme under låg i 12 min.
Tag gryden fra
varmen og lad risene stå endnu nogle minutter.
8. Hæld skyen fra
bradepanden i en skål og skum fedtet fra.
Smag skyen til og
server den til anden sammen med de løse ris anrettet i appelsinskåle, og
rødkålssalaten.