Logo

Kartoffelgratin med laks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelgratin med laks 

Her serveres en udsøgt laksefilet i en gratin med kartofler, løg og ost. En vidunderlig kombination.

Forberedelse 40 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner

 
#Ingredienser
600 g fersk laksefilet
2 spsk friskpresset citronsaft
800 g faste kartofler
1 bundt forårsløg
2 fed hvidløg
2 spsk smør eller margarine
salt og sort peber
1 bundt dild
1¼ dl fløde, 13%
2 æg
80 g reven emmenthaler
1 spsk smør eller margarine til fadet

 
* Tilberedning
1. Skyl laksefileten i koldt vand og skær den i ½ cm tykke skiver.
Dryp med citronsaften.
Skrub kartoflerne, kog dem med skal i 15-20 min,
eller til de er knapt møre. Lad dem køle lidt af.

 
2. Skyl forårsløgene og skær dem i fine ringe.
Brug også det grønne.
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.
Smelt 1 spsk smør og steg forårsløg og hvidløg klare.

 
3. Sæt ovnen på 220 °C.
Smør et ovnfast fad med fedtstof.
Pil kartoflerne og skær dem i skiver.
Læg kartofler og laks lagvis i fadet (se Tips).
Drys med salt og peber og hæld løgblandingen over.

 
4. Hak dilden fint og bland den med fløde, æg og ost.
Krydr med salt og peber.
Hæld blandingen over ingredienserne i fadet.
Skær det resterende fedtstof i små tern og
læg det ovenpå.
Bag i ovnen i 15 min, til gratinen er gennembagt og
smukt gylden.

 
Kartoffelgratin med laks:
Pr. portion: Energi: Kcal 651 = kj 2734
Kulhydrat 29 g Protein 38 g Fedt 37 g (51%) Fibre 4 g
• Laks indeholder værdifuldt protein og vigtige omega-3-fedtsyrer.
• Kartofler tilfører C-vitamin, kalium og andre vigtige mineraler.

 
Tips:


Kartoffelgratin med laks 

I stedet for laks kan man anvende fileter af andre
typer fisk som er fast i kødet, fx torsk eller kuller.
Læg skiftevis fiskeskiver og kartoffelskiver i.
For dem som ikke er store fiskeentusiaster, 
kan man lave gratinen med brunet hakket kød eller 
med forskellige grønsager, som lægges lagvis 
med kartoflerne.
Kartoflerne skal kun være knapt møre.
De skal kun koges så længe at de kan skæres i skiver.
Hvis de er helt møre bliver de for bløde under
gratineringen.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.678 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her