Logo

Whiskypostej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Whiskypostej 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 45 min. Marineringstid: mindst 4 timer. Skal hvile, fars: 30 min. Ovntid: ca 2 timer Afkøles: 2-3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6-8 personer.

 
# Ingredienser til Whiskypostej
Fyld:
350 g kalvelever
350 g skært kalvekød (tykkam eller klump)
20 sorte oliven uden sten

 
Marinade:
½ dl whisky
½ dl vand
2 fed hvidløg
2 skalotteløg
6 hele peberkorn
2 laurbærblade
2-3 kviste timian

 
Fars:
400 g kalvesmåkød
400 g stribet flæsk
2 æg
2 spsk hvedemel
1 dl rasp
1 dl mælk
½ tsk reven muskatnød
2 spsk salt
friskkværnet peber
smør til formen
5-6 skiver bacon
Postejform: 1½ l
*
Sådan laves Whiskypostej
Fyld:
1. Befri kalveleveren for sener og hinder og skær den i tynde strimler.
Skær også kalvekødet i tynde strimler.

 
Marinade:
2. Bland whisky, vand, knust hvidløg, hakket skalotteløg, peberkorn, knuste laurbærblade og timiankviste i en skål.
Læg det strimlede kød og lever heri og lad det trække køligt i marinaden i mindst 4 timer.
Vend af og til.

 
Fars:
3. Bland mælk og rasp i en skål.
Befri kalvekødet for sener og skær det i mindre stykker.
Skær også det stribede flæsk i mindre stykker, efter at sværen er fjernet.
Kør kød og flæsk to gange gennem en kødhakkemaskine.

 
4. Kom det hakkede kød i en skål og rør det ensartet med æggene.
Tilsæt mel, den opblødte rasp og krydderierne.
Bland godt og lad farsen hvile koldt ½ time.

 
Postej:
5. Tag kødet op. Si marinaden.
Tilsæt farsen så meget af marinaden, at konsistensen stadig er fast.

 
6. Sæt ovnen på 150 °C og stil en bradepande halvt fyldt med vand på nederste rille.

 
7. Smør postejformen godt. Hak de sorte oliven groft.
Læg ca af farsen i bunden af formen, fordel halvdelen af fyldet (marineret kød og oliven) herpå.
Gentag lagene og slut med den sidste portion fars.
Tryk lagene godt sammen, bank formen mod bordet, så farsen synker på plads om fyldet.
Dæk med baconskiverne.

 
8. Bag postejen i det forvarmede vandbad i ovnen i ca 2 timer.
Stik i postejen med en spids kniv eller en stegegaffel, der må intet hænge ved.
Lad postejen afkøle under let pres. Server den i skiver.

 
Tips: Server postejen med Cornichons og Sky.
Flûtes eller Landbrød er også godt tilbehør.
Salat, blandet grøn kan ligeledes serveres til.
Grønne oliven med sardelfyld kan erstatte de sorte.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Postej

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.516 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her