Logo

Vietnamruller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vietnamruller 

 
Forret. Arbejdstid: 30 min. Iblødlægning, rispapir: ca 10 min. Skal hvile, rispapir: 15 min. Stegetid: ca 3 min. pr. hold. Svær at lave. Mellem pris. 4 personer. Mængde: 30 stk.

 
# Ingredienser til Vietnamruller
30 blade rispapir (ca 15 cm i diam.)
1 (stort) icebergsalathoved
Fyld:
1 gulerod
1 lille ds bambusskud (150 g)
2 spsk olie
300 g hakket svinekød
150 g friske bønnespirer
salt og peber
¾ l olie
*
Sådan laves Vietnamruller
Fyld:
1. Skræl guleroden og riv den groft.
Skær bambusskuddene i små terninger.

 
2. Varm olien i en gryde og brun kødet heri, til det »smuldrer« og har skiftet farve.
Tilsæt guleroden og lad den svitse med et par min.

 
3. Tilsæt bambusskud og bønnespirer, lad dem svitse med et par min. og krydr med salt og peber.
Tag gryden fra varmen.

 
4. Pluk bladene af salathovedet, der skal bruges 30 stk.

 
5. Læg rispapiret i blød, ca 10 min.
Lad det tørre, ca 15 min.

 
6. Læg et stykke rispapir på en tallerken.
Læg et salatblad, som er halvt så stort som papiret, ovenpå og herpå 1 spsk af fyldet.
Bøj siderne ind og rul stramt om fyldet.

 
7. Hæld olien i en wok eller i en frituregryde.
Varm olien til 180 °C.
En franskbrødsterning på 1 cm skal blive gylden på 1 minut.

 
8. Friter rispakkerne ca 3 min. pr. hold, til fyldet er stegt og rispapiret sprødt.

 
9. Tag pakkerne op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

 
10. Varm atter olien op til 180 °C.
Kom alle rispakkerne i på en gang, og lad dem stege et par sekunder.
Tag dem op, læg dem på fedtsugende papir og server dem straks, rygende varme.

 
Tips: Rispapirsruller er en af Vietnams »nationalspiser«.
En salat af fintstrimlet icebergsalat, papaya og peberfrugt, pyntet med persille og hakkede, usaltede jordnødder, kan serveres til.

 

Se andre opskrifter med Forårsruller

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.283 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her