Logo

Tvebakker, fine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tvebakker, fine 

 
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Hævetid i alt: 45 min. Bagetid: 10 min. Tørretid: ca 45 min. Let at lave. Lav pris. Mængde: ca 60 stk.

 
# Ingredienser til Tvebakker, fine
1 dl vand
½ dl fløde
25 g gær
75 g smør
425 g hvedemel (7 dl)
½ tsk salt
1 spsk sukker
1 æg
*
Sådan laves Tvebakker, fine
1. Lun vand og fløde i en gryde.
Smuldr gæren og rør den i, når blandingen er knap håndvarm, 35 °C.

 
2. Smuldr smørret i melet.
Tilsæt gærvæske, salt, sukker og æg og ælt dejen blank og smidig.

 
3. Lad dejen hæve lunt og tildækket ca ½ time, eller til den har fordoblet sit omfang.

 
4. Sæt ovnen på 225 °C.
Rul dejen til pølser og skær dem i ca 30 stykker med en skarp kniv.
Form dem til boller.
Sæt dem på en letsmurt bageplade eller på en plade beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket ca 15 min.

 
5. Bag bollerne ca 10 min. på ovnens midterrille.

 
6. Lad bollerne svale lidt af på en bagerist.
Dæmp ovnvarmen til 125 °C.
Skær bollerne igennem med en skarp kniv og sæt dem på 2 bageplader med snitfladen opad.

 
7. Sæt begge plader i ovnen, når varmen er dalet, og lad tvebakkerne tørre ca 45 min, til de er gyldne og sprøde.
Byt om på pladerne, når den halve tid er gået.

 
8. Lad tvebakkerne blive helt kolde på en bagerist, utildækkede, før de lægges i en uforet kagedåse.

 
Tips: Server tvebakkerne til Kærnemælkskoldskål eller god gammeldags Hyldebærsuppe.
Tvebakkerne kan spises med smør.

 
Tvebakker med bagepulver:
Bland 300 g hvedemel med 1½ strøget tsk bagepulver.
Smuldr 100 g smør i melet og saml dejen med 1 æg og 1 dl vand.
Del dejen i ca 25 stykker og form dem til små boller.
Bag dem 10-12 min. ved 200 °C.
Skær bollerne igennem og lad tvebakkerne tørre ca 30 min. ved 125 °C.

 

Se alle de bedste opskrifter med Tvebakker

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.426 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her