Logo

Torsk med grønsager og citron

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk med grønsager og citron 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid:20 min. Kogetid, grønsager: 8-10 min. Ovntid: ca 20 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Torsk med grønsager og citron
4 skiver torsk af midterstykket, 2-3 cm tykke
3 dl fiskebouillon eller vand
1 stort rødløg
1 porre
1 gulerod

 
Krydderurtebuket:
1 kvist timian
1 kvist citronmelisse
3 kviste persille
2 usprøjtede citroner
30 g smør
salt og hvid peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Torsk med grønsager og citron
1. Pil rødløget og skær det i terninger.
Befri porren for rodskive og grove grønne blade.
Skyl den og del den i ca 6 cm lange stykker og skær dem i tynde strimler på langs.
Skræl guleroden og skær også den i strimler, ca 6 cm lange.
Bind krydderurtebuketten.

 
2. Sæt ovnen på 200 °C.

 
3. Bring fiskebouillon (vand) i kog i en lav gryde eller sauterpande.
Kog grønsagerne og krydderurtebuketten 8-10 min. ved svag varme.
Fjern krydderurtebuketten og kom grønsager og bouillon i et halvdybt ovnfast fad.

 
4. Skyl fisken kort og koldt og skrab urenheder ved benet væk.
Læg fiskestykkerne oven på grønsagerne.
Pres saften af den halve citron over.
Drys med salt og peber.
Skær resten af citronerne i skiver og dæk fisken med dem.
Fordel små smørklatter over.

 
5. Sæt fadet midt i ovnen, til fisken er fast og hvid, ca 20 min.
Server i fadet.

 
Tips: Server kogte kartofler med persilledrys, Ris, løse eller Ris med safran eller Bondebrød til. Retten kan drysses med hakket persille.
Bouillonen kan hældes forsigtigt fra fadet og røres med ca 1½ dl cremefraiche.
Torskefileter kan bruges, så kan ovntiden halveres.

 

Se alle de bedste opskrifter med Torsk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.000 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her