Logo

Svampe- og broccolicalzone

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svampe- og broccolicalzone 

 
Når man bager den berømte italienske pizza "calzone", skal fyldet ligge omsluttet af pizzadejen. Her er et virkelig lækkert brød med svampe, broccoli, peberfrugt
Tid: 55 min, heraf 30 min til hævning og ca 15 min i ovnen. 4 pers.

 
# Ingredienser
2 dl vand
¼ pk. gær (12 g)
2 spsk olie
½ tsk salt
ca 5 dl hvedemel

 
FYLD:
1 ds. champignon (200 g)
1 spsk smør eller margarine
1 dl reven parmesanost
1 dl ricottaost
¼ tsk sort peber og 1 tsk salt
2 dl grofthakkede broccolibuketter
1 rød peberfrugt
5-6 sorte oliven uden sten

 
* Fremgangsmåde
1. Lun vandet til det er fingervarmt (37 °C).
Smuldr gæren ud i en skål.
Tilsæt lidt af vandet og opløs gæren.
Hæld resten af vandet på sammen med olie og salt.

 
2. Rør det meste af melet i, med hånden eller med maskine.

 
3. Lad dejen hæve under et klæde ca 30 minutter.

 
4. Lav fyldet imens.
Steg champignonerne nogle minutter i fedtstoffet.
Tilsæt de to slags ost, sort peber, salt, broccoli og fintstrimlet peberfrugt.
Skær olivenerne i skiver og rør dem i.

 
5. Rul dejen ud til et rektangel, ca 30x40 cm.
Læg fyldet midt på i en bred stribe.
Fold dejen over fra begge sider og form til et brød der er smalt i enderne.

 
6. Læg pizzaen med sammenføjningen nedad på en plade med bagepapir.
Bag ved 250 °C i ca 15 minutter.

 
7. Server med en blandet salat.

 
Tips: Hvis du ikke kan få fat på ricottaost, kan den erstattes med 1 dl hytteost.


Svampe- og broccolicalzone 


INFO: Calzone er en indbagt pizza, der vandt indpas i 1980'erne. Fyldet er typisk salami/skinke, mozzarella, ricotta og parmesan/pecorino. Pizzaen stammer fra området omkring Napoli. Den spredte sig hurtigt og har fået flere varianter; fx hvis den der er fyldt med kød, ost og grønsager populær i specielt USA.

 

Se alle de bedste opskrifter med Pizza eller med Brød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.780 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her