Logo

Surkålssuppe, ukrainsk – Schci

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Surkålssuppe, ukrainsk – Schci 

 
Forret Suppe. Arbejdstid: 40 min. Kogetid i alt: ca 3 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Surkålssuppe, ukrainsk – Schci
600 g oksespidsbryst uden ben
1 l vand
1 gulerod
1 løg
2 tsk salt

 
Suppevisk:
persille, timian, laurbærblad

 
Endvidere:
2 gulerødder
2 løg
600-700 g surkål (fra dåse)
50 g smør
30 g hvedemel (½ dl)
1 l (lys) bouillon
1½ dl tomatpuré
salt og peber

 
Tilbehør:
4 spsk hakket persille
4 spsk klippet dild
2 spsk hakket kørvel
4 spsk klippet brøndkarse
cremefraiche
*
Sådan laves Surkålssuppe, ukrainsk – Schci
1. Befri kødet for eventuelle sener og hinder og skær det i mundrette stykker.
Læg dem i en gryde.

 
2. Hæld vandet ved og bring det langsomt i kog.

 
3. Skræl guleroden og pil løget. Del grønsagerne et par gange.

 
4. Skum suppen omhyggeligt og læg grønsagerne i sammen med suppevisken.
Tilsæt salt og lad kødet koge ca 2½ time, til det er knap mørt.

 
5. Gør resten af grønsagerne i stand imens.
Skræl gulerødderne og skær dem i mønter. Pil løgene og del dem.

 
6. Lad surkålen dryppe godt af.

 
7. Smelt smørret i en stor gryde og svits løgene.
Tilsæt gulerødderne og lad dem svitse med.

 
8. Drys melet over og rør godt rundt.
Tilsæt bouillonen, lidt ad gangen, under kraftig omrøring.

 
9. Fjern gulerod, løg og suppevisk fra kødsuppen og hæld grønsagssuppen i.
Tilsæt surkål og tomatpuré og lad suppen koge færdig ved svag varme, under låg, ca 20 min, til kød og grønsager er møre.
Smag til med salt og peber.

 
10. Bland de hakkede krydderurter og server dem til suppen sammen med cremefraiche, så enhver kan forsyne sig.

 
Server groft brød til, fx Landbrød.

 
Tips: Bov eller tykkam kan også bruges her, så kan kogetiden halveres.

 
INFO: Shchi har været en ukrainsk favorit i århundreder af mange grunde. Det er meget billigt, ændres let alt efter hvilke ingredienser der er tilgængelige og holder godt, Shchi bruger oksekødsbouillon til en rig og robust smag, hvilket gør denne russiske version forskellig fra andre kålsuppe-opskrifter.

 

Se alle de bedste opskrifter med Surkål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.622 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her