Logo

Spinattærte med tomater

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spinattærte med  tomater 

 
Aftensmad Hovedret Tilbehør. Arbejdstid: 50 min. Skal hvile, dej: mindst 1 time. Bagetid: 50-55 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Som hovedret: 4 personer. Som tilbehør: 6-8 personer.

 
# Ingredienser til Spinattærte
Tærtedej:
175 g hvedemel (ca. 3 dl)
50 g grahamsmel (ca. 1 dl)
1 tsk salt
100 g smør
1 dl yoghurt naturel

 
Fyld:
1 kg frisk spinat
5 æg
4 dl fløde
8-10 blade frisk basilikum
salt og peber
Endvidere:
5-6 modne tomater
100 g mozzarellaost
Tærteform: 26 cm
*
Sådan laves Spinattærte
Tærtedej:
1. Kom hvedemel og salt i en skål.
Hak smørret i med en kniv og smuldr blandingen grynet med fingrene.
Tilsæt yoghurt og saml hurtigt dejen.
Lad den hvile tildækket i køleskabet mindst 1 time.

 
Fyld:
2. Nip spinaten for rod og grove stilke.
Skyl den godt i koldt vand, til al jord er fjernet.

 
3. Bring 2 dl letsaltet vand i kog.
Kom spinatbladene heri og lad dem få et kort opkog.
Hæld spinaten i en sigte og spul den med koldt vand, så bevarer den smag og farve.
Lad den dryppe af, knug den fri for vand og hak den groft.

 
4. Sæt ovnen på 200 °C.

 
5. Rul dejen tyndt ud på et melet bord og beklæd tærteformens bund og sider hermed.
Fordel spinaten på tærtebunden.

 
6. Pisk æg og fløde sammen og krydr med salt og peber.
Hæld blandingen over spinaten.

 
7. Skær tomaterne i skiver og dæk overfladen af tærten med tomatskiver.
Drys med hakket basilikum, salt og peber.
Skær osten i skiver og fordel dem over tomaterne.

 
8. Bag tærten direkte på bunden af ovnen i ca 45 min, flyt den derpå op midt i ovnen og færdigbag den yderligere 5-10 min, til den er gylden og fyldet stivnet.

 
Tips: Som hovedret kan tærten serveres med en god salat.
Serveret som tilbehør egner den sig til de fleste stegte kødretter.
I stedet for med mozzarella kan tærten drysses med revet emmentaler eller cheddar.

 

Se alle de bedste opskrifter med Spinat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.


Spinattærte med  tomater 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.602 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her