Logo

Saltindbagt svinemørbrad og Chokoladetrifli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Saltindbagt svinemørbrad og Chokoladetrifli


Prøv at pakke en svinemørbrad i saltdej, før den steges. Saltdejen krydrer kødet og holder på saft og smag. Desserten er en chokoladetrifli, serveret med frisk mango.

 
Saltindbagt svinemørbrad med marinerede grønsager
Arbejdstid: 40 min. Stege/bage/kogetid: ca. 45 min. Kødet er fryse-egnet. 4 personer

 
# Ingredienser til Saltindbagt svinemørbrad med marinerede grønsager:
1-2 svinemørbrader (ca. 600 g, afpudsede)
25 g smør
1 kg groft salt
2 dl vand
4-5 stilke frisk dild (hakket)
4 skiver lime
friskkværnet peber

 
Marinerede grønsager:
1 fennikel (både)
1 bundt forårsløg
2 røde snackpeberfrugter (ringe)
2 spsk olie
1 spsk hvidvins- eller æblecidereddike
salt og peber

 
Tilbehør: kogte eller stegte kartofler eller kartoffelmos
*

 
Sådan laver du Saltindbagt svinemørbrad med marinerede grønsager:
Varm ovnen op til 225 °C.
Dup kødet med køkkenrulle og brun det på en varm pande med smør.
Bland salt og vand til en grød, og læg et ca. 1 cm tykt lag i bunden af et aflangt ovnfast fad (evt. foret med bagepapir).
Læg svinemørbraden ovenpå med dild og limeskiver og stik et stegetermometer i kødet.
Dæk kødet med resten af saltblandingen.
Sæt fadet i ovnen i ca. 30 min - til kødet er 60 °C, hvis det skal være rosa og 70 °C, hvis det skal være gennemstegt.

 
MARINEREDE GRØNSAGER:
Kog fennikel, rensede forårsløg og peberfrugt ca. 3 min i letsaltet vand.
Hæld vandet fra og vend grønsagerne med olie og eddike.
Smag til med salt og peber.
Fjern saltlaget fra kødet og skær mørbraden i skiver.
Anret kødet med grønsager og server med det valgte tilbehør.

 
Chokolade-trifli med mango
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 5 min. Trækketid: mindst 1 time. Ikke fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Chokolade-trifli med mango:
½ stang vanilje
2½ dl sødmælk
25 g sukker + lidt til drys
3 æggeblommer
25 g majsstivelse
50 g mørk chokolade (grofthakket)
1 dl piskefløde
16 cantuccini (hårde italienske kager) eller makroner
2 dl appelsinsaft/juice
1 mango (terninger)
*

 
Sådan laver du Chokolade-trifli med mango:
Pisk vaniljekorn, mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse sammen i en gryde.
Kog cremen under omrøring ca. 4 min. og si den over i en skål.
Rør grofthakket chokolade i cremen og drys med sukker, så den ikke trækker skind.
Afkøl cremen.
Pisk fløden til blødt skum og vend den sammen med chokoladecremen.
Læg kagerne i 4 portionsglas og hæld appelsinsaft henover.
Fordel chokoladecreme og mangostykker i glassene.

 
Saltindbagt svinemørbrad og Chokoladetrifli


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 12.761 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her