Logo

Rissoller med skaldyr

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rissoller med skaldyr 

 
Forret. Snacks. Arbejdstid: ca 1 time Skal hvile, dej: ca 1 time Kogetid, fyld: ca 10 min.
Bagetid: ca 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer. Antal: 20-25 stk. z

 
# Ingredienser til Rissoller med skaldyr
Dej:
200 g hvedemel (ca 3½ dl)
150 g smør
2 spsk vand

 
Fyld:
15 g smør (1½ spsk)
15 g hvedemel (1½ spsk)
2 dl tør hvidvin
½ dl muslingelage
100 g rejer (evt. frosne)
100 g muslinger (fra dåse)
salt, peber og evt. 1 knsp cayennepeber
Endvidere: æg til pensling
*
Sådan laves Rissoller med skaldyr
Dej:
1. Hak hvedemel og smør sammen i en skål og smuldr det grynet med fingrene.
Saml dejen med vand og lad den hvile køligt ca 1 time.

 
Fyld:
2. Smelt smørret og rør melet i.
Spæd under omrøring med hvidvin og muslingelage.
Krydr med salt og peber og evt. med cayennepeber, og lad stuvningen koge svagt ca 5 min.

 
3. Hak muslingerne groft. Kom rejer og grofthakkede muslinger i stuvningen.
Smag til med krydderier og lad stuvningen svale.

 
4. Sæt ovnen på 225 °C.
Rissoller:

 
5. Rul dejen tyndt ud (ca 2 mm) på et melet bord og udstik runde kager med 8-9 cm i diameter.

 
6. Læg en lille skefuld fyld midt på hver dejplade.
Pensl kanten med sammenpisket æg og luk dejen om fyldet, så der dannes en halvmåne.
Tryk kanten godt sammen med en gaffel, så fyldet ikke løber ud under bagningen.

 
7. Læg rissollerne på en letsmurt bageplade eller på en plade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.

 
8. Bag rissollerne midt i ovnen i ca 10 min., til de er lysebrune og gennembagte.
Server dem varme eller lune.

 
Tips: Server rissollerne som forret med årstidens salat eller server dem som snacks eller hors d'oeuvre til drinks eller vin.
Andre former for skaldyr kan indgå i fyldet, fx hummerhaler, krebs eller kammuslinger. Krabbestuvning, enkel er ligeledes egnet som fyld.
I stedet for mørdej kan Butterdej, evt. frossen, bruges til rissollerne.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Risoller

 
INFO: Rissolle, (af fransk rissole friturestegt postej, af latin russeolus rødlig, af russus rød), en ret, der består af butterdej, som er lukket sammen i trekanter eller halvmåner, efter at en stuvning af kød, fisk eller grønsager er lagt på, og som er vendt i pisket æg og rasp og kogt i fedt eller bagt.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.856 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her