Logo

Ris, stegte, kinesiske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ris, stegte, kinesiske 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 25 min. Kogetid, ris: 20 min. Stegetid: ca 10 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Ris, stegte, kinesiske
150 g langkornede ris (2 dl)
3 dl vand
1 tsk salt
Endvidere:
1 bdt forårsløg
150 g champignon
125 g fine bælgede ærter
2 spsk olie
1-2 spsk kinesisk sojasauce
evt. 1 spsk tør sherry
salt og peber
125 g pillede rejer
2 æg
*
Sådan laves Ris, stegte, kinesiske
1. Bring vand og salt i kog og drys risen i.
Kog under tætsluttende låg ved svag varme i 10 min.
Sluk og lad risen trække 10 min. stadig under låg.
Rør i risen med en gaffel.

 
2. Skær rodtrevler af forårsløgene og snit dem fint.
Skær rodskiven af champignonerne, skyl dem kort under rindende, koldt vand og tør dem.
Skær dem i tynde skiver.

 
3. Varm olien op i en dyb pande eller wok og svits løg og champignon få min. ved kraftig varme.
Kom risen på og steg under stadig omrøring.
Tilsæt soja og evt. sherry og smag til med salt og peber.

 
4. Vend rejer og ærter i og dæmp varmen. De skal kun lige varmes igennem.

 
5. Pisk æggene let sammen med en gaffel og vend dem under stadig omrøring i risen, til de er let stivnet. Server straks.

 
Tips: Risene skal forblive ret faste. En rest ris fra dagen før bevarer biddet bedre.
Server retten dampende varm ledsaget af ekstra kinesisk sojasauce.
I stedet for rejer kan retten tilsættes 250 g svinemørbrad skåret i tynde strimler eller 250 g skært oksekød.
Kødet svitses sammen med løg og champignon.
Vandkogte kolde ris kan bruges.
Retten kan pyntes med klippet purløg eller fintsnittet forårsløg.
En wok er en halvkugleformet gryde-pande, der bruges meget i det kinesiske køkken.

 

Se alle de bedste opskrifter med Ris

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.488 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her