Logo

Pandestegte svinekoteletter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pandestegte svinekoteletter

 
Et af de mest populære stykker på grisen er kammen, hvoraf man blandt andet udskærer koteletter. De er hurtigt stegt, og hvis man gør det rigtigt, bliver kødet saftigt og lækkert. Svinekød er meget mildt i smagen, derfor bør man altid krydre godt.
Desuden kan man til koteletter servere en pikant sauce, en spændende kartoffelret, årstidens bedste grønsager - eller en skål med frisk salat.
Koteletter er lige velegnede til pandestegning, grillstegning eller ovnstegning.
Et enkelt hverdagsmåltid: upanerede svinekoteletter af svinekammen. Tilbehør: mandelkroketter og spinatsalat. Koteletter er nem og god mad
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 40 min.

 
# Ingredienser
4 tykke svinekoteletter med ben
50 g smør

salt, peber fra kværn

 
* Tilberedning
1. Bank koteletterne let med håndroden.
Dup dem evt. tørre med køkkenrulle.

 
2. Lad smørret gyldne på en stor stegepande.
Brun koteletterne på begge sider over rask varme.
Skru ned og lad dem stege ca 5 min på hver side afhængigt af tykkelsen.
Drys salt og peber over efter bruningen.

 
3. Anret koteletterne på et varmt fad og hæld pandeskyen over.
Giv fx mandelkroketter (se opskrift herunder) og en spinatsalat til.

 
Variationer:
Karry-koteletter krydres med peber og karry, inden de brunes i smør.
Læg dem i et ovnfast fad.
Skær 2 løg i skiver, der svitses på panden sammen med 2 revne æbler.

Tilsæt karry efter smag.
Hæld det over koteletterne og stil fadet i ovnen ved 200 °C i ca 20 min.
Hvidløgs-koteletter smøres med 1 spsk olie, hvori der er rørt 1 fed presset hvidløg.
Brun dem uden fedtstof og læg dem i et ovnfast fad.
Svits 1 stort, hakket løg, 1 renset, hakket grøn peber og 2 store »abetomater« (der er udkernet og hakket) i lidt smør på en pande.
Sæt fadet i ovnen ved 200 °C i 15-20 min.

 
Mandel kroketter
Til 4 personer.  Tilberedningstid: ca ½ time. Fryseegnet

 
# Ingredienser
1 kg melede kartofler
75 g smør

salt, reven muskatnød
2 æg

25 g mandelflager finthakkede
olie til stegning

 
* Tilberedning
1. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre i vand uden salt.

 
2. Hæld vandet fra og damp kartoflerne, til de er helt tørre.
Mos dem, mens de er varme.

 
3. Kom smør, salt, reven muskatnød og to æggeblommer i mosen (gem hviderne).
Pisk det sammen og stil det til afkøling, dækket til med alufolie.

 
4. Når mosen er kold og stiv, formes den til valnøddestore kugler.


5. Pisk æggehviderne let, men ikke til skum.
Vend kuglerne i hviderne og derefter i mandelflager (eller i rasp).

 
6. Varm olie op i en gryde, til det syder om en tændstik.
Kog kroketterne, lidt ad gangen, til de er gyldenbrune.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.704 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her