Logo

Laks en belle vue

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laks en belle vue

 
Belle vue er fransk og betyder: flot udsigt - flot udseende. Kogebog.dk er det bedste sted med tusindvis af gode opskrifter og vejledning til at lave dejlig mad. Fine billeder på alle madopskrifter.

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 50 min. Kogetid, fisk: 10-12 min. Hviletid, fisk: 10 min. Kogetid, ris: ca 25 min. Svær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 6 personer.

 
# Ingredienser til Laks en belle vue
1 kg rå laks
Kogelage:
1 spsk groft salt pr. l vand
2-3 skiver citron

 
Løse ris:
160 g langkornede ris (2 dl)
3½ dl vand
½ tsk salt

 
Chaud-froid-sauce:
50 g smør
50 g hvedemel (knap 1 dl)
5 dl fiskebouillon
2 dl piskefløde
salt og hvid peber

 
Gelé:
2½ dl fiskebouillon
8 blade husblas

 
Pynt:
fine salatblade
3 hårdkogte æg
100 g frisk stenbiderrogn eller 1 glas ufarvet
200 g pillede rejer
*
Sådan laves Laks en belle vue
1. Skrab laksestykket let, skyl det kort og koldt og tør det.

 
2. Læg fisken i en gryde, gerne på risten i en fiskegryde, så koger skindet ikke fast mod bunden.
Hæld vandet over, så det dækker rigeligt. Tilsæt salt og citronskiver.

 
3. Varm vandet langsomt op og lad fisken koge småt under låg i 10-12 min, vandet skal bare skælve.
Tag gryden fra varmen og lad fisken stå yderligere 10 min. i kogelagen.
Når rygfinnen løsner let, er fisken færdig.

 
4. Tag fisken op med en hulske.
Lad den dryppe af og blive kold.
Befri den for skind og ben.

 
Løse ris:
5. Bring vandet i kog i en tykbundet gryde.
Drys ris og salt i og lad det koge op under omrøring.

 
6. Dæmp varmen og læg tætsluttende låg på gryden. Kog risene 12 min.
Tag gryden fra varmen og lad risene stå i 12 min., uden at låget løftes.
Tag låget af og rør i risene med en gaffel, så de bliver løse og lette.
Lad risene blive kolde.

 
Chaud-froid-sauce:
7. Smelt smørret i en tykbundet gryde, uden at det tager farve.
Rør melet i og rør det glat og ensartet.

 
8. Tilsæt fiskebouillonen lidt efter lidt under piskning og lad saucen koge godt igennem.

 
9. Tilsæt piskefløden, rør godt, og lad atter saucen koge igennem.
Smag til med salt og peber.

 
Gelé:
10. Læg husblasen 7-8 min. i koldt vand, den skal være helt blød.

 
11. Varm ¼ l fiskebouillon op.
Knug vandet af husblasen og opløs den direkte i den varme fiskebouillon.

 
12. Rør den varme gelémasse i chaud-froid-saucen.

 
13. Stil saucen til side og rør i den af og til, mens den svaler, så den ikke trækker skind.
Når den begynder at tykne, er den klar til at dække fisken.

 
Anretning:
14. Fordel de kolde ris i bunden af et fad.
Dæk den med den skind- og benfri laks.

 
15. Dæk med chaud-froidsaucen, når den begynder at tykne.
Stil retten koldt, til saucen er helt stivnet.

 
Servering:
Læg fine salatblade rundt om laksen og pynt med rejer og halve hårdkogte æg dækket med stenbiderrogn.

 
Tips: Pynten kan varieres fx med asparges, udhulede agurkeskiver fyldt med fine ærter, champignon, krebsehaler eller trøffelskiver.
Mayonnaise kan bruges i stedet for den gelérede chaud-froid-sauce.
I stedet for laks kan havørred bruges.

 

Se alle de bedste opskrifter med Laks

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.914 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her