Logo

Kylling, grillstegt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling, grillstegt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 10 min. Grilltid: 25-30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kylling, grillstegt
2 friskslagtede kyllinger (a 700-800 g) eller frosne, optøede
salt og peber
Til pensling: ½ dl olie
*
Sådan laves Kylling, grillstegt
1. Gå kyllingerne efter for fjerposer, halsårer m.m., se Kylling.
Tør kyllingerne godt.
Halver dem på langs med en tung, skarp kniv.
Sæt ovnens grill på 250-275 °C.

 
2. Læg grillrist en over bradepanden.
Pensl grillristen med olie.
Krydr kyllingehalvdelene med salt og peber og pensl dem med olie over det hele.
Læg dem side om side på risten, med indersiden opad.

 
3. Sæt kyllingerne i ovnen, ca 20 cm fra grillelementet, og grill dem 10 min.

 
4. Tag kyllingerne ud og vend dem, så skindsiden kommer opad.
Pensl atter med olie og grill kyllingerne færdige, yderligere 15-20 min. til de er gyldne og sprøde.
Er de for blege, kan de flyttes nærmere grillelementet et øjeblik; ser de ud til at få for meget farve, må de fjernes lidt fra grillelementet.
Server straks.


Kylling, grillstegt

 

Tips: Kylling kan også grilles hel.
Det skal ske i lidt større afstand fra grillelementet, og kyllingerne skal vendes hyppigt, så de bliver ensartet sprøde over det hele. Hele kyllinger kræver 8-10 min længere grilltid.


Kylling, grillstegt

 

Grillstegt kylling på spid:
Tilberedningen går nemmest, hvis man har et automatisk roterende spid. Træk halsskindet om på ryggen og fæstn det med kødnåle. Skær de yderste vingeléd af, og fastgør vinger og lår med kødnåle stukket tværs igennem fuglen. Pensl kyllingerne med olie, krydr med salt og peber, sæt dem i forlængelse af hinanden på spiddet og grill dem 35-40 min. Magre kyllinger bør pensles med olie et par gange under grillningen.

 
Stegning på udegrill:
Tænd for grillen i god tid, mindst 20 min. før, så den når at danne et tykt, hvidt glødelag.
Grill ikke over flammer, de svider kødet uden at mørne det.
Pensl de halve kyllinger med olie, krydr med salt og peber (eller vent med krydringen, til de er færdiggrillede) og anbring kyllingehalvdelene side om side på risten, med indersiden nedad. Sæt risten temmelig tæt på glødelaget og giv kødet lidt farve, så porerne lukkes.
Vend kyllingehalvdelene og brun dem let på den anden side.
Flyt risten lidt længere væk fra varmen, og grill kyllingehalvdelene færdige yderligere 20-25 min. Vend dem af og til, så de bliver ensartet grillet.
Server straks.

 
Også udegrill findes med roterende spid, og her er det bare at oliepensle og krydre de hele kyllinger, sætte dem lige bag hinanden og løfte spiddet på plads i holderen.
Lad dem rotere ca 30 min.
Ser de ud til at få for meget farve, må de placeres lidt længere fra varmen; er de for blege, må de tættere på.

 
Se også Barbecuemarinader.
Olien kan også krydres med citron og finthakket rosmarin.
Hele små tomater kan lægges på grillristens yderkant og grille med.
Ligeså majskolber.
Flûtes eller Kartoffelsalat, kold, græsk, eller Kartoffelsalat, kold, grøn kan ledsage.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kylling

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.849 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her