Logo

Kiwi - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kiwi - info

Kaldes også kinesiske stikkelsbær. En forholdsvis ny frugt, der kommer fra New Zealand. Den brune, let behårede skræl dækker over et vidunderligt, smaragdgrønt indre med en let syrlig smag. Den skrælles forsigtigt og spises naturel. Elegant som pynt på kager og desserter. Velsmagende i frugtsalater. 


Kiwi er en frugt, der har form og størrelse som et stort hønseæg. Det tynde skind på kiwien er beigebrunt og fint behåret. Skindet spises ikke. Når frugten skrælles, kommer det flotte grønne frugtkød til syne. Skæres frugten over, kan du se de små sorte frø, der sidder i stjerneform rundt om den cremehvide midte. Frøene er ligesom frugtkødet spiselige.

 
Kiwi, kiwifrugt er en frugt som vokser i tempererede klimaer. Den almindeligste type kiwifrugt er Actinidia deliciosa, som er omtrent på størrelse som et hønseæg og har en behåret, beigebrunt skal, som ikke spises.

 
Kiwi. Engelsk: Kiwi fruit. Latin: Actinidia deliciosa

 
Sæson: Dansk: -. Import: hele året

 
Holdbarhed: 5-7 dage ved 2-6 °C

 
Anvendelse: Anvendes bl.a. halveret (spises med ske), til frugtsalat, til is, chutney, marmelade og smoothies. Svind: ca 15%


Frysning: Ja. Frugten skrælles og kan fryses i sukkerlage tilsat 2 tsk ascorbinsyre pr. liter væske.
Frossen kiwi kan opbevares ved -18 °C i 10-12 måneder.

 
Kiwifrugten har været dyrket i Kina i mere end 1200 år. I begyndelsen af 1900-tallet blev frugten eksporteret til USA og et par år senere til New Zealand. I starten af 1950’erne begyndte New Zealand at eksportere frugten, som dengang bar navnet chinese gooseberry (kinesisk stikkelsbær). Men navnet blev hurtigt ændret til kiwifrugt efter den New Zealandske nationalfugl kiwi’en.I 1960’erne begyndte Italien at dyrke kiwifrugten og en eksport kom igang i 1970’erne. Italien er idag verdens største producent af kiwifrugter med ca. 33%, efterfulgt af New Zealand med ca. 25% af produktionen.

 
Kiwi er botanisk set et bær på størrelse med et stort æg. Skallen er brun og lådden og kan spises, hvis den børstes og vaskes grundigt. Det indre frugkød, der har en klar grøn farve, er isprængt en mængde små, sorte frø.


Smagen er meget aromatisk og minder om en blanding af fuldmodne stikkelsbær og jordbær. Kiwien er en god kilde til C-vitamin.

 
Kiwifrugten indeholder et proteinspaltende enzym (actinidin), som er velegnet til mørning af kød, men det ødelægger husblas’ geleringsevne. Enzymet kan ødelægges ved at overhælde frugten med varmt vand.

 
Opskrifter med Kiwi 

 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.147 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her