Logo

Hane i riesling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hane i riesling 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 45 min. Middelsvær at lave. Høj pris.  4 personer. 

 
# Ingredienser til Hane i riesling:
1 ung, friskslagtet hane på ca 2 kg eller en frossen, optøet
1 flaske riesling
Endvidere:
2 spsk smør
1 skive fersk eller letsaltet flæsk
3-4 (skalotte)løg eller 8-10 perleløg
250 g små champignon
1 bdt persille
evt. 1 lille kvist timian eller 1-2 friske løvstikkeblade
2 fed hvidløg
salt og (hvid)peber
Til flambering:
2-3 cl cognac, armagnac eller calvados
*
Sådan laves Hane i riesling:
1. Del hanen i lår, overlår og vinger.
Skær bryst og ryg fra hinanden og hug eller skær ryggen i 2-3 dele med en tung, skarp kniv.

 
2. Skær flæsket i små terninger.
Varm halvdelen af smørret i en gryde og steg flæsketerningerne gyldne.
Tag dem op.

 
3. Krydr hanestykkerne med salt og peber og svits dem på begge sider i gryden, uden at de tager nævneværdigt farve.
Tag dem op efterhånden.

 
4. Pil løgene og hvidløgene. Svits løgene i gryden.
Læg flæsketerningerne tilbage, læg hanestykkerne over, men vent med brystet.

 
5. Hæld spiritussen over, vent et kort øjeblik, sæt en tændstik til og flamber.
Hæld vin ved, så det står lige med kødet.
Læg låg på og lad hanen snurre under låg i 20 min.

 
6. Læg det svitsede bryst i gryden.
Det skal være godt halvt dækket med væde, ellers må der tilsættes lidt mere vin eller vand.
Lad retten snurre yderligere 20 min. for svag varme under låg.

 
7. Gør imens svampene i stand.
Fjern rodskiven og skyl svampene kort under koldt vand og tryk dem tørre.
Varm det resterende smør op på en pande og svits svampene heri et par min.

 
8. Kom svampene i gryden til hanen og lad den koge færdig under låg for svag varme i yderligere 5 min.
Tag gryden fra varmen og lad den stå et par min.

 
9. Skær brystfileterne fri af benet og del dem en gang.
Anret bryststykker, lår og overlår i et varmt, halvdybt fad og hæld så meget sky/suppe ved, at kødet næsten er dækket.
Tag lidt champignoner op og læg dem øverst.
Server straks med Flûtes eller løse ris til.

 
Tips: Svits nogle grønsager sammen med løgene.
Følg opskriften til og med punkt 4, men læg bryst og champignoner i.
Herefter kan hanen mørne i lågfad eller gryde i ovnen ved 170 °C, 1-1¼ time, og serveres direkte.

 
Anden hvidvin kan bruges. Flamberingen kan udelades.
Skyen/suppen kan jævnes let med lidt Maizena udrørt i lidt koldt vand.

 
Hane i rieslinggelè
Pil kødet af skrog og vinger og læg det i en lille skål.
Si lidt af den (tiloversblevne) sky over, hvis den ikke er jævnet, og sæt skålen koldt til næste dag.

 
Se de bedste opskrifter med Hane 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.221 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her