Logo

Hønsepaté

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsepaté 

 
Frokost Forret Arbejdstid: 1 time. Trækketid: 4 timer. Bagetid: 1½ time. Geleringstid: mindst 4 timer, gerne til næste dag. Svær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6-8 personer.

 
# Ingredienser til Hønsepaté:
1 ung høne (ca 1½ kg)
300 g kogeflæsk
200 g skært kalvekød

 
Marinade:
1 dl (halv)tør hvidvin
1,5 dl hvid portvin
1 spsk friskhakket timian (evt. 1 tsk tørret)

 
Endvidere:
2 æg
ca 3 tsk salt
10-12 tørrede madagascarpeberkorn
250 g champignon
25 g smør

 
Til formen:
8 tynde skiver spæk
2 kviste timian eller estragon

 
Bouillon:
hønseskrog
¾ l vand
1 kvist timian
1 laurbærblad
5 hele peberkorn
4 kviste persille
1 lille løg
1 hel nellike

 
Gelé:
4 dl hønsebouillon
1 æggehvide
1 æggeskal
4 blade husblas
Form: 2 liter
*
Sådan laves Hønsepaté:
1. Pisk ingredienserne til marinaden sammen.

 
2. Befri hønen for skind. Gem det.
Skær brystkødet fra og skær det i strimler.
Læg strimlerne i et fad og hæld halvdelen af marina­den over.
Lad kødet trække svalt mindst 4 timer.

 
Fars:
3. Skær resten af kødet fra benene og kom det i en kødhakker sammen med flæske- og kalvekødet. Gem skroget.
Rør farsen med resten af marinaden, æg, salt og fint knuste madagascarpeberkorn.

 
6. Skær rodskiven af cham­pignonerne, skyl dem kort under rindende, koldt vand og tør dem.
Hak dem.
Smelt smørret og svits champignonerne heri et par min.
Lad dem blive kolde og rør dem i farsen.
Lad den hvile tildækket og svalt et par ti­mer.

 
7. Lad brystkød-strimlerne dryppe af i en sigte og rør marinaden herfra i farsen.

 
8. Beklæd formen med tynde spækskiver.
Læg fars og kødstrimler lagvis i for­men.
Pres farsen sammen, fordel timiankviste over og dæk med hønseskindet.
Un­dersiden skal vende nedad. Læg låg på formen eller dæk med alufolie.

 
9. Bag pateen i vandbad i en 175 °C varm ovn ca 1½ time.
Vandet må kun gå godt halvt op om formen. Lad den blive kold under let pres.

 
Bouillon:
Hak skroget i mindre stykker med en tung, skarp kniv.
Kom skrogstykkerne i en gryde. Hæld ca ¾ l vand ved.
Indholdet skal netop være dækket, så gryden må ikke være for stor.
Tilsæt ti­mian, laurbærblad, peber­korn og persille.
Pil løget, tryk nelliken i og læg det i gryden.
Kog bouillonen ved svag varme og under låg en times tid. Si den.

 
Sådan laves Gelé:
1. Kom bouillonen tilbage i gryden og lad den blive næsten kold, hurtigst i koldt vandbad.
Pisk æggehviden og den knuste æggeskal i.
Varm suppen langsomt op til kogepunktet, lad den koge 10 min. uden låg og si den gennem en sigte foret med et fint klæde eller et tyndt lag pladevat.

 
2. Læg husblassen i blød i koldt vand 6-8 min.
Varm 4 dl af hønsebouillo­nen op, kom den afdryppede husblas i og rør, til den er opløst.
Lad den køle lidt af.

 
3. Fjern skindet fra pateen og hæld evt. overskydende væde fra.
Hæld 2 dl af skyen over pateen. Hæld den resterende sky i en skål.
Stil den koldt mindst 4 timer, gerne til næste dag.

 
4. Løsn forsigtigt pateen med en spids kniv, dyppet i varmt vand.
Vend forsigtigt pateen ud og skær den i ski­ver.
Server den hakkede sky til.

 
Med Bondebrød. Flûtes, surbrødsflûtes, Agurker, salt-, Cornichons eller Aspargessalat, kold til.
 

Tips: Patéen kan fryses uden gelé. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Se flere opskrifter med Høne

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.652 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her