Logo

Hønsekødsuppe, græsk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsekødsuppe, græsk 

 
Suppe Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 1 time. Svær at lave. Mellem pris. 6 personer

 
# Ingredienser til Hønsekødsuppe, græsk
1 ung høne (1½-2 kg)
2 l vand
2 gulerødder
1 løg
¼ selleri
1 porre
2 kviste timian
1 laurbærblad
2 kviste basilikum
1 lille bdt persille
10 hvide peberkorn
1 spsk salt

 
Endvidere:
1 hønselever
1 løg
3 fed hvidløg
2 spsk olie
1 dl langkornede ris
2 hele æg
2 æggeblommer
skal og saft af 1 usprøjtet citron
salt og peber
1 bdt purløg
*
Sådan laves Hønsekødsuppe, græsk:
1. Gør hønen i stand.
Se And, istandgøring og udtagning

 
2. Skræl gulerødderne, pil løget og skræl sellerien.
Tag de yderste blade af porren og skær rodskiven og det øverste grønne af.
Skyl por­ren godt. Del grønsagerne i mindre stykker.

 
3. Kom hønen i en ikke for stor gryde og hæld vandet ved.
Hønen skal være næsten dækket. Bring lang­somt i kog og skum suppen.
Tilsæt grønsagerne, timian, laurbærblad, basilikum, per­sille, peberkorn og salt.

 
4. Kog hønen ved svag varme og under låg ca 45 min., eller til den er mør.
Et lår skal løsne nemt. Tag hønen op og lad den køle let af.

 
5. Si suppen. Purer grønsagerne gennem en sigte og kom pureen i suppen.

 
6. Befri leveren for sener og årer og hak den groft.
Pil løg og hvidløg og hak begge dele.
Varm olien op i suppegryden og svits lever, løg og hvidløg et par min.
Vend risene i og spæd med suppen.
Lad den koge under låg og ved svag varme et kvarters tid.

 
7. Befri imens hønsekødet for skind.
Pil kødet fra benene og skær det i mundrette stykker. Kom kødet i suppen.

 
8. Pisk de hele æg og æggeblommerne sammen i en skål.
Tilsæt citronskal og -saft.

 
9. Tag gryden fra varmen og hæld lidt suppe i æggeblandingen.
Hæld det tilbage i suppen under omrøring.
Varm suppen forsigtigt op. Den må ikke koge nu, så skiller den.
Smag til med salt og peber.
Drys med fintklippet purløg og server straks med Bondebrød, Flûtes, surbrøds- eller Baguette til.
 

Se flere opskrifter med Høne

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.957 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her